Styresystemet FasterRain sparer både tid og kræfter, og overblikket over maskinerne gør planlægning af morgendagens vanding lettere, fortæller landmand, der har implementeret teknologien på fem af 12 vandingsmaskiner.
Stabilitet og driftsikkerhed har altid været mantraet i udviklingen af vandingsmaskiner hos Fasterholt. Nu krydres pålideligheden med effektivitet gennem deres nye styresystem FasterRain, der skal gøre vandingsarbejdet nemmere.
- Det er helt enkelt et redskab til, at landmanden slipper for at køre forgæves. Landmanden kan være forberedt på, hvad der venter ham i marken, det kan frigive tid og gøre vandingen langt mere effektiv, forklarer udviklingschef Emil Klingenberg Staugaard.