En teleskoplæsser og en minilæsser er flyttet ind ved Peter Nielsen ved Hjørring. De kræver ingen diesel, men kun en stikkontakt og et lille hvil, så er de klar igen.
- Det er fantastisk, siger mælkeproducenten.
Peter Nielsen overtog ejendommen ved Hjørring efter sine forældre i 1989. Pengene syntes han, forældrene skulle bruge på en vindmølle, og trods en del skepsis fra faren blev der samme år rejst en vindmølle bag stalden.
Håbet var, at hvis den bare ville køre i 10 år, så var investeringen tjent hjem.
- Men efter ni år kunne jeg godt se, at det ikke var så dum en forretning, og det var faktisk også nemmere at have den vindmølle end at passe flere køer. Så jeg købte min egen vindmølle i Tårs, fortæller Peter Nielsen.
I 2006 købte Peter forældrenes mølle bag gården efter farens bortgang, og samtidig fik han tilladelse af det lokale elselskab til at trække strømmen ind.
- Det vil sige, jeg bruger det strøm, jeg selv skal bruge og sælger resten.
Vindmøllen bag gården producerer omkring 400.000 kWh om året, og Peter Nielsen bruger 176.000 kWh årligt, hvoraf de 100.000 kWh trækkes ind fra vindmøllen.
Peter Nielsen har omkring 200 køer og fandt allerede i 90'erne ud af, at en vindmølle var en bedre forretning, og også nemmere, end at få flere køer.Elbiler og solceller
Det er otte år siden, den første elbil trillede ind i gårdspladsen ved Peter Nielsen.
Peter er mælkeproducent og driver en produktion med godt 200 malkekøer, malkerobotter og automatisk fodring.
Elbilen kører her otte år efter endnu. I dag ved Peters datter og svigersøn, mens både han selv og konen har købt hver deres nye elbil.
- Det var fantastisk. Man kører billigt, og det er dejligt i sig selv, men også måden at blive transporteret på. Det er heller ikke så ringe endda. Og så udgifterne, jamen de er bare meget mindre end at have en almindelig bil på diesel eller benzin, forklarer landmanden.
For dem, der kender Peter Nielsen, kom det måske heller ikke som noget chok, at Peter også stod forrest i køen, da solceller blev en mulighed. I dag har han omkring en hektar med solceller, som producerer 400.000 kWh om året.
Peter Nielsen har skiftet hans røde traktor ud med en JCB-teleskoplæsser på el. Landbrugsmaskiner på el
I takt med at traktorens opgaver i marken blev færre og færre og egentlig mest fungerede som læssetraktor på bedriften, begyndte el-tankerne igen sidste vinter.
- Jeg synes, den var for dyr bare som læssemaskine. Og så var det selvfølgelig oplagt at kigge den vej, om der var noget el, der kunne gå i stedet for, fortæller Peter.
Med et energitilskud på 46.000 kroner og Manna Traktor i ryggen købte Peter Nielsen en JCB 525-60e. Michael Jensen, som er ejer og sælger ved Manna Traktor, som blandt andet er JCB-forhandler, tog den gamle traktor i bytte og fik solgt sin første el-maskine, med god support fra importørerne, Brøns Group.
- Det, man har gjort, er, at man har taget motoren ud og så puttet et batteri ind i stedet. Det er samme komponenter, det er samme akse, det er samme hjul, det er samme kabine, siger Peter Møller, som er produktmand ved Brøns Group. Han forklarer, at el- og dieselmodellen kan sammenlignes en til en.
JCB’en kan løfte 2.500 kg i seks meters højde og koster 600.000 kroner. En tilsvarende diesel-maskine ville have kostet omkring 100.000 til 125.000 kroner mindre.
Store besparelser
Denne er den første af sin slags, som er solgt fra Brøns.
- Et helt simpelt regnestykke viser, at Peter på syv dage har kørt 7,3 timer. Han har brugt 72 kWt og har ladet for mellem nul og 10 ører. Hans traktor bruger 10 liter diesel i timen, og han siger, at brugen af maskinerne er en til en. Så i traktoren ville han have brugt 70 liter dieselolie til syv kroner pr. liter. Det er 490 kroner. Det er en stor besparelse med el, det er tydeligt, forklarer Peter Møller.
- Og så er den billigere i vedligehold, da der ikke er en motor, der skal serviceres. Og så er der en CO2-reduktion og mindre støj, supplerer produktmanden fra Brøns.
Peter Møller fortæller, at maskinen med fuld knald på kan køre to til to og en halv time. Det tager otte timer at lade med en langsom-lader eller halvanden time med en hurtig-lader.
Foruden energitilskuddet, som LandboNord søgte hjem, modtog Peter Nielsen også LandboNord Fonden, som gav 40.000 kroner.
Solid gevinst i vindmøllestrøm
Peter har købt en Eurotrac W11-e fra J. Maskiner, Rødekro. Maskinen kan løfte 1.200 kg og arbejde i 10-12 timer på én opladning.Bedre arbejdsmiljø med el-minilæsser
Tankerne om arbejdsmiljø og dieselpartikler fra blandt andet strø-opgaverne inde i stalden gjorde, at Peter tænkte videre.
- Nu går vi sgu »all in«, fortæller Peter Nielsen, som begyndte at nørde i el-minilæssere.
Valget faldt på en Eurotrac W11-e fra J. Maskiner, Rødekro.
Maskinen blev købt i ren handel, da energitilskuddet her var for lille til, at Peter syntes, det kunne betale sig.
Indehaver af J. Maskiner, Jos van Ewijk, fortæller, at det er en prisbillig el-maskine, som kan kører omkring 10-12 timer på en opladning. Det tager 8-10 timer at lade maskinen op, hvis man sætter den direkte i stikkontakten. Der kan også tilkøbes en lynlader, så maskinen er fuldt opladet efter et par timer.
J-Maskiner er eneimportør og har solgt omkring 25 maskiner af samme slags.
- Folk holder lidt igen, blandt andet fordi, at førstegangsinvesteringen er dyrere end en diesel-maskine. Den er jo nok omkring 50 procent dyrere, det må vi bare sige, forklarer Jos van Ewijk og fortæller, at man til gengæld får en maskine med markant lavere vedligeholdelsesomkostninger.
- Måske under en halvering, siger Jos van Ewijk.
El-maskinen koster 230.000 kroner og kan løfte 1.200 kg.
Hvor længe batteriet kan holde, har Jos van Ewijk stadig til gode at finde ud af. De ældste maskiner, han har solgt, er fem år gamle, har kørt 4.000 timer og kører upåklageligt.
Anbefaler el-maskiner til andre
Peter Nielsen er begejstret for sine el-maskiner og vil gerne fortælle andre om sine gode oplevelser.
- Jeg havde JCB’en på prøve heroppe, og efter to dage ringede jeg ned og sagde, at den fik de ikke igen, siger Peter Nielsen med et grin.
- Det er virkelig dejligt at køre med el. Og JCB’en kan sagtens klare opgaven med at læsse, i forhold til traktoren, sagtens, siger Peter, som er fuldstændig skarp på, hvornår både bilerne og el-maskinerne skal lades, for at det er billigst.
De seneste 14 dage er der blevet ladet for mellem nul og 10 ører.
- Undtagen én gang. Der var vi nødt til lige at skulle have lidt strøm på til en krone, smiler Peter, som forventer et markant lavere dieselforbrug.
- Det er mange år siden, jeg fandt ud af, at det var den vej, jeg ville. At det så også er den vej, samfundet vil, er jo lidt af et lykketræf, smiler Peter Nielsen.
JCB'en fik et tilskud på 46.000 gennem Erhvervspuljen. En pulje som giver tilskud til energibesparelser. Leif Köhne fra LandboNord er manden, der har udarbejdet ansøgningerne for Peter Nielsen.
Tilskuddet afhænger af antal brugstimer
Jo flere timer el-maskinen er i brug, desto højere tilskud. Sådan kan det groft sagt forklares, når Leif Köhne, energirådgiver ved LandboNord, forklarer om energitilskud.
Derfor kan tilskuddet til to ens maskiner være vidt forskelligt, hvis denne ene maskine bruges mange timer om dagen, og den anden måske kun hver anden dag.
Tilskuddet er beregnet ud fra resultatet. Altså hvor stor en energibesparelse man laver, og hvor stor en CO2-reduktion der bliver.
JCB’en fik et tilskud på 46.000 gennem Erhvervspuljen. En pulje som giver tilskud til energibesparelser. Puljen har kørt i tre år, og den skal køre i 10 år i alt. Der er afsat 3,5 milliarder til puljen.
Tidligere kiggede man kun på kWh, men i dag indgår CO2 også som en del af regnestykket.
- Det her projekt handler jo om at mindske CO2-udledningen. Han går fra en diesel-drevet traktor til en eldrevet maskine, siger Leif Köhne og fortæller, at det her kun er ét eksempel, og at der er en bred pallette af mulighed, når det gælder tilskud.
Ved den mindre Eurotrac-maskine valgte mælkeproducent Peter Nielsen ikke at få tilskuddet. Da det ifølge ham ikke kunne betale sig. Tilskuddet blev beregnet til 17.000 kroner. Blandt andet fordi, at maskinen skal bruges langt færre timer end JCB’en.