Dansk planteavler køber tre styk Valtra »The Boss« på Agritechnica

Medarbejderne ved Frandsbjerg Agro gjorde tommelfingeren op for køb af nye Valtra S-serietraktorer, og nu kan de se frem til at få tre nye maskiner ind i flokken i det kommende år.

Søren Rasmussen fra Frandsbjerg Agro og Agrotek A/S i Hobro har i mange år samarbejdet, når maskinparken har haft brug for en opdatering, og dette samarbejde har endnu engang båret frugt, da man på dette års Agritechnica-udstilling har kunnet lukke endnu en handel.

- Vi er stolte af det professionelle samarbejde, som vi oplever mellem vores forhandler og deres kunder. Det er noget af det, vi er utrolig stolte af, siger Bent Henneberg, som er salgs- og produktspecialist ved Valtra.

Alle tre nye traktorer er af samme model, nemlig Valtras nye S416, som for alvor blev vist frem på Agritechnica.

- Det er en kæmpe tillid og anerkendelse, vi har fået, når der handles traktorer, før de overhovedet lander på dansk jord, pointerer Bent Henneberg, der glæder sig til at se dem på marken til foråret, hvor de første demoture skal afholdes i Danmark.

Læs mere om Agritechnica 2023

Drag fordel af internationale eksperters specialviden og klæd dig på til fremtidens landbrug, når Effektivt Landbrug stiller skarpt på Agritechnica 2023.

Læs mere her

Læs også