Kontorchef om manglende lovhjemmel: - Gud, vidste alle ikke det?

Det kom meget bag på kontorchef i Justitsministeriet, at det ikke var almen viden, at det krævede ny lovgivning at aflive alle mink. Det kom frem under torsdagens afhøringer i Minkkommissionen.

Da dag 9 af afhøringerne i Minkkommissionen torsdag løb af stablen, var det blevet kontorchef i Lovafdelingen i Justitsministeriet, Anders Sparholt Jørgensens, tur til at indtage vidneskranken.

Afdelingschefen var i november med til at lave et notat, som konkluderede, at Mette Frederiksen ikke ved pressemødet 4. november udstedte en ulovlig ordre, da meldingerne på pressemødet juridisk ikke kan ses som en ordre.

Han var blandt andet særligt interessant for Minkkommissionen, da han den 3. november om aftenen, 10 minutter efter mødet, hvor regeringen traf beslutning om at aflive alle mink, skrev til sin kollega, der står for Covid-19-håndteringen i Justitsministeriet, at  man skal være opmærksom på hjemmel, hvis man gik videre ad et lukningsspor.

Ophedet afhøring

Under afhøringen, som flere medier rapporterer som særdeles ophedet, da kontorchefen flere gange gik i forsvarsposition og var utilfreds med måden, de spørgsmål, som han fik fra Minkkommissionens udspørger, Jacob Lund Poulsen, var formuleret på.

Blandt andet fandt afdelingschefen det urimeligt, at han blev spurgt ind til, hvordan det kan være, at han ikke den 3. november om aftenen ikke videresendte sin henstilling om at være opmærksom på hjemmel videre til departementschefen, men kun til sin kollega. Han bliver blandt andet spurgt, om han »pisker sig selv« for forløbet den aften.

- Om jeg fortryder, jeg ikke reagerede mere 3. november, der kan jeg svare klokkeklart: Nej. Men det er kommissionen, der træffer den vurdering, svarede Anders Sparholt Jørgensen ifølge Ekstra Bladet.

Ifølge Anders Sparholt Jørgensen handlede indholdet i emailen ikke om aflivning.

- Jeg kan love med 100 procent sikkerhed, at det ikke har vedrørt hjemmel til aflivning uden for zonerne, sagde han ifølge DR.

Ifølge Berlingske lød det fra afdelingschefen, at han ikke tror, at der var mange, der var i tvivl om, at hvis der var tale om ekspropriation, så krævede det ny lovgivning – som forklaring til, at han ikke den 3. november havde reagereret mere. 

Han forklarede, at det iøvrig ikke er ualmindeligt at træffe en politisk beslutning, som man på tidspunktet for beslutningen ikke har en hjemmel til.

Blev overrasket

Under afhøringen blev Anders Sparholt Jørgensen også spurgt ind til, hvordan han reagerede, da adskillige medier 7. november om aftenen gik i såkaldt »breaking news«, og kunne fortælle, at regeringen manglede lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

- Da jeg ser den breaking, bliver jeg overrasket: Jeg tænker straks »Gud, vidste alle ikke det?«, sagde han ifølge Berlingske.

Dårlig håndtering

Under afhøringen af Anders Sparholt Jørgensen blev der i Minkkommissionen også vist e-mails, som han havde skrevet til sine kolleger. Det sker efter, at han 9. november sidste år har læst en artikel på DR.dk med professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage. Her vurderer professoren, at minkavlerne uden for smittezonerne kan stoppe aflivningen af deres dyr.

»Han er seriøst den nye Bønsing (professor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet, red.) Dog ikke lige nogen fantastisk håndtering samlet set fra regeringen. Godt nok utroligt, at man ikke har tjekket noget med hjemmel, før man lod statsministeren sige aflivning af alle mink.«, lød det i e-mailen.

Fra kontorchefen lød det under afhøringen, at han ville ønske, at det var blevet meldt klart ud til minkavlerne, at der manglede lovhjemmel.

Læs mere om Minksagen

Dyk ned i vores mere end 450 artikler om minksagen. Helt tilbage fra hvor de første besætninger blev smittet og frem til afhøringerne i Minkkommissionen.

Læs mere her

Læs også