Spørgsmålene om, hvem der vidste hvad om lovhjemmel og hvornår, blev genbesøgt under de afsluttende afhøringer i Minkkommissionen fredag.
For at få placeret et ansvar for minksagen var det meget vigtigt, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) kom »helt ned og bide i græsset«.
Det fremgik af en SMS fra daværende spindoktor for statsminister Mette Frederiksen (S), Martin Justesen, der blev sendt til hans kollega Søren Andersen i Fødevareministeriet.
Tekstbeskeden var en del af en korrespondence mellem de to rådgivere, der kom i kølvandet på, at offentligheden blev vidende om, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.
De blev fremvist, da daværende kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Paolo Drostby, blev genafhørt i Minkkommissionen fredag. Her slog kontorchefen igen fast, at der ifølge hans opfattelse var bred viden om, at der manglede hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.
- Gud, vidste alle ikke det?
Var i fokus
Allerede på dag 9 af afhøringerne i Minkkommissionen havde kontorchef Anders Sparholt Jørgensen tilkendegivet, at han den 3. november 2020, kort efter det famøse regeringsmøde, hvor det blev bestemt, at alle mink i Danmark skulle aflives, havde gjort en kollega i Justitsministeriet opmærksom på, at der var hjemmelsspørgsmål at overveje, hvis man ville gå ned af et lukningsspor.
Og ifølge Paolo Drostby var Justitsministeriet på dette tidspunkt en helt central myndighed i minksagen.
- Vi fik at vide, at Justitsministeriet havde overtaget sagen, og det skulle diskuteres på et KU-møde i regeringen. Jeg husker, at Tejs Binderup afrapporterede, at sagen var overgået til Justitsministeriet, og det derfor ikke længere var os, der skulle forberede sagen, sagde kontorchefen.
Han tilføjede, at man i Fødevareministeriet den samme dag, altså den 3. november 2020, stoppede med at udarbejde materialet til sagen, og i stedet afventede et udkast, som man kunne kommentere på. Dette udkast skulle netop komme fra Justitsministeriet.
Forbindelse til Statsministeriet
Men selv om Justitsministeriet (JM) skulle have overtaget sagen, hvilket bakkes op af det faktum, at det var ministeriets departementschef Johan Legarth, der først tog ordet på regeringsmødet, og at JM stod øverst på det cover, der blev brugt til mødet, var der også kommunikation mellem Fødevareministeret og Statsministeriet i de kaotiske dage i starten af november 2020.
Således blev der fremvist en række SMS'er i en korrespondance mellem spindoktorerne i de to ministerier, Martin Justesen fra Statsministeriet og Søren Andersen, daværende særlig rådgiver for Mogens Jensen.
Tekstbeskederne handlede om, hvordan Mogens Jensen skulle kommunikere den manglende lovhjemmel ud i pressen, og Justesen slog i sine beskeder på, at det var vigtigt, at »ministeren kom helt ned og bide i græsset«.
Med andre ord skulle Jensen tage ansvaret for sagen. Den tilgang er tidligere blevet bekræftet af blandt andet departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.
Mogens Jensens afgang skete i sin tid, fordi han som minister var ansvarlig for beslutningen om at aflive samtlige mink i Danmark uden at have sikret lovgrundlaget for den generelle aflivning.
Almen hjemmelsviden
Men hjemmelssituationen var ifølge Drostby almen viden på Slotsholmen.
- I mine øjne var det helt almindeligt kendt på Slotsholmen, at vi ikke mente, at der var hjemmel til masseaflivning i lov om hold af dyr, .sagde kontorchefen ifølge B.T
- Vi mente jo, at der ikke var hjemmel i vores lov, så hvis nogen skulle forklare, hvor lovhjemlen kom fra, så mente jeg ikke, at det var vores minister (Mogens Jensen, red.), der var tættest på til at gøre det, siger han.
Havde du nogen formodning om, at der skulle være lovhjemmel i anden lovgivning?
- Det har jeg ikke konkret, nej.
Genbesøgte problematik
Også Drostbys daværende chef, afdelingsleder Tejs Binderup, blev genafhørt, og under afhøringen af ham kom det frem, at inden pressemødet den 4. november 2020, hvor regeringens plan for aflivning af mink blev præsenteret, havde Binderup sendt en mail ud til flere afdelingschefer i samtlige relevante ministerier.
Her blev hjemmelsproblematikken italesat.
»Uanset om man bevæger sig af spor a eller b, vil der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen« skrev Binderup i mailen om de to modeller; enten en dvalemodel eller en permanent nedlukning af minkerhvervet.
- Der er helt klart dialog mellem os, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet – og her 3. november så også Justitsministeriet, sagde Binderup fredag ifølge B.T.
Men hos Justitsministeriet mente man, at der kunne være hjemmel til generel aflivning i loven om hold af dyr.
Samme forklaring har tidligere været fremført i Minkkommissionen, fordi der i paragraf 30 står, at ministeren for at »hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer« kan iværksætte en aflivning af og forbud mod at holde dyr i en sådan situation.
Røvdækning
I sidste uge kom han i fokus, da statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen under afhøring påpegede, at han ikke havde nævnt hjemmelsproblematikken i en samtale med hende den 7. november 2020, altså flere dage efter at beslutningen om at aflive alle mink i Danmark var blevet truffet.
Bertelsen kritiserede også Fødevareministeriet, som efter hendes opfattelse havde forsøgt at »snige« oplysningen om den manglende lovhjemmel ind i en oversending til lavere placerede embedsmænd i Statsministeriet efterfølgende.
Bertelsen sluttede sidste fredag af med at slå fast, at fagministerier entydigt skulle have ansvaret i diverse sager, da det ellers ville være en »undskyld mig, røvdækningsagtig tilgang« at håndtere sager på.
- Vi kan simpelthen ikke arbejde på den måde, og det er en meget vigtig pointe i forhold til de principielle perspektiver i denne her sag, lød det fra Bertelsen.
Fredagens afhøringer, der er de sidste, blev efter redaktionens deadline afsluttet med en afhøring af daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard. Effektivt Landbrug samler op på afhøringen af ham i starten af næste uge.