Regningen for minknedlukningen skønnes højere end nogensinde. Og meget af det ædes op af administration, lød én af beskyldningerne, da der onsdag var indkaldt til politisk samråd om regningen størrelse, samt om hvorvidt sammensætningen af kommissionerne er rigtig.
Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Danmarksdemokraterne hev forleden minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) i samråd.
Her ville de have svar på en række spørgsmål om den tårnhøje regning efter nedslagtningen af minkerhvervet. En erstatning, som nu estimeres til samlet 29,5 milliarder kroner. Et skøn som i januar altså steg med 6,3 milliarder kroner.