Efter 1.800 høringssvar til vandplanerne har Miljøstyrelsen samlet spørgsmål og svar i en såkaldt hvidbog, hvor de svarer på nogle af de spørgsmål og kritikpunkter, der er rejst i forbindelse med høringssvar til vandplanerne.
I VKST har de erhvervspolitiske konsulenter Erik Hansen Blegmand og Jens Kahr læst størstedelen af hvidbogens mere end 700 sider og særligt de svar, som Miljøstyrelsen giver på vandløbsområdet, får dem til at råbe vagt i gevær. Det skriver VKST i en pressemeddelelse.
- Miljøstyrelsen skriver, at kommunerne er forpligtiget til at sikre, at vandløbsvedligeholdelsen ikke forhindrer, at der kan opnås god tilstand i vandløbene. Det betyder i praksis, at hvis en kommune vurderer, at det er nødvendigt at stoppe med vedligeholdelsen for at sikre opfyldelse af miljømålene – ja, så skal de stoppe vedligeholdelsen ved at udarbejde nye regulativer, hvor vedligeholdelsen skrives ud af regulativet, siger erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand og konkluderer:
- Det er en bombe under hele vandløbsområdet.
VKST-sejr i kamp mod vandplaner
Frygter frit slag til kommunerne
De erhvervspolitiske konsulenter har stor erfaring med vandløbsområdet og kommunernes ofte meget forskellige forvaltning af området, og de frygter, at Miljøstyrelsens svar nu giver kommunerne frit slag til at stoppe grødeskæring, hvis kommunen vurderer, at grødeskæring eller anden vedligeholdelse forhindrer målet om god tilstand.
- Der er reelt tale om, at kommunerne får Miljøstyrelsens mandat til at gøre, som de vil på vandløbsområdet. Jeg er dybt bekymret for, at det får store konsekvenser for afvandingen, siger Jens Kahr, der også er bekymret for, om kommunerne vil presse andre tiltag ned over hovedet på lodsejerne med vandrammedirektivet som undskyldning.
Han opfordrer kommunerne til at gå tidligt i dialog med lodsejerne om tiltag på vandløbsområdet og være lydhøre overfor de forslag, som lodsejerne måtte komme med.
For Indsatskravene i vandplanerne er bindende for kommunen, da kommunerne skal sikre målopfyldelse i vandløbene inden 2027.
- Det betyder, at der ikke er tale om frivillige tiltag – hverken for kommunerne, der har bundet sig til det, de har meldt ind, eller for lodsejerne. Det er desværre blevet tydeligt med Miljøstyrelsen hvidbog, lyder det fra Jens Kahr.
VKST har kæmpet for at få en korrekt målsætning i vandløbene og har et fagligt værktøj udarbejdet af firmaet Envidan, som bl.a. VKST og L&F har været med til at udvikle. På trods af de faglige argumenter er der ikke blevet ændret i målsætningerne for vandløbene.
Det skriver Miljøstyrelsen om vandløbsområdet
I hvidbogen skriver Miljøstyrelsen flere sider om, hvordan vandrammedirektivet forpligtiger kommunerne i forhold til den løbende vandløbsvedligeholdelse. De fire mest afgørende svar fra Miljøstyrelsen er:
- Vandløbsregulativerne og kommunernes forvaltning af regulativerne må ikke være en hindring for, at vandløbet når sit miljømål.
- Indsatser, som er nødvendige for målopfyldelse, er ikke frivillige, og kommunerne skal gennemføre de planlagte tiltag.
- Reducering af vandløbsvedligeholdelsen for at opnå målopfyldelse jf. vandrammedirektivet vil som udgangspunkt betyde, at lodsejerne ikke får erstatning for eventuelle tab. Der vil dog være erstatningspligt i forbindelse med gennemførsel af restaureringssager, som medfører tab.
- Hvis vedligeholdelsen ophører eller udelades, så er der efter Miljøstyrelsen opfattelse ikke tale om en restaureringssag, selv om ændringen på sigt kan føre til ændringer af vandløbsskikkelsen og dermed påvirke vandføringen negativt.