De kvælstofmodeller, der ligger bag vandplanerne, stemmer ikke overnes med de målte data for områderne Roskilde Fjord og Isefjord, mener VKST. Det betyder ifølge rådgivningsvirksomheden, at landbruget reguleres på et meget usikkert grundlag.
Undersøgelser fra VKST viser, at de kvælstofmodeller, der ligger til grund for blandt andet efterafgrødekravet, ikke er særligt gode til at beregne, hvad de lokale fjorde kan tåle. Samtidig bliver Miljøstyrelsen ved med at bruge modellerne, selvom den godt ved, at de ikke lever op til mål-kriterierne, lyder kritikken fra VKST i en pressemeddelelse.