DeLaval lancerer opdateret kobørste

100.000 svingende kobørster. Så mange har DeLaval nu solgt på verdensplan i mere end 80 lande, og det fejrer virksomheden ved at introducere en opdateret model.

Den nye, patenterede version, SCB3 er ifølge DeLaval endnu mere robust og nemmere at installere end den hidtidige model.

Som sin forgænger er denne version også designet til at forbedre koens sundhed, komfort og velfærd, og videnskabelige studier fra forskere ved Cornell Universitet i 2009 viser, at den også kan hjælpe med at øge mælkeydelsen

- Køerne vælger selv, når de gerne vil børstes, og børsten starter med at rotere, når den er i kontakt med koen. Den svinger frit i alle retninger og børsterne har den rigtige længde og hårdhed til at stimulere blodcirkulationen, mens den hjælper koen med at blive ren og rolig, siger William Eriksson, cluster solution manager i DeLaval.

DeLaval vurderer, at der i dag er over 5 millioner køer, der nyder godt af at blive børstet af en DeLaval svingende kobørste. De første blev lanceret i 2003.

Læs også