Klimadan bliver eneforhandler af Ecoforest- varmepumper

Højeffektive varmepumper til jordvarme og gyllekøling kan nu købes i Danmark gennem Klimadan.

Nu kan varmepumper fra det spanske firma Ecoforest købes i Danmark, da Klimadan er blevet eneforhandler af en serie af varmepumper med inverterteknologi, som ifølge producenten er rigtig godt egnet til landbruget.

Varmepumper fra Ecoforest er højeffektive varmepumper til jordvarme og gyllekøling og tillader samtidig produktion af opvarmning og køling.

Der er mulighed for en kompakt installation, som blandt andet kan passe godt ind i eksisterende teknikrum.

Styring af lugtreduktion

Desuden vil Klimadan på messen have fokus på Klimadans Miljøkit til at opnå lugtreduktion i svinestalde.

Her har Klimadan udviklet en avanceret styring, Miljøkittet, som styrer både miljøeffekten pr. døgn, og samtidig køler gyllen på den mest hensigtsmæssige måde.

Varmen, som opstår i processen, kan enten bruges til direkte opvarmning af for eksempel smågrise- og/eller farestalde, eller til stuehuse, mv. Hvor varmebehovet er mindre end produktionen er det muligt at bortskaffe varmen ved en meget høj effektivitet med miljøkittet. Derfor er griseproducenten nu ikke længere afhængig af et højt varmeforbrug for at få glæde af gyllekølingsteknologien.

Og som et ekstra plus gør miljøkittet datadokumentationen over for myndighederne meget let og overskuelig – og så skal der bruges meget lidt tid på det. Et enkelt tryk på styringen sikrer hvad myndighederne har brug for. Det giver mere tid i grisestalden for landmanden.

Både til nye og eksisterende

Miljøkittet kan leveres og installeres til både nye gyllekølingsanlæg, men også til eksisterende gyllekølingsanlæg fra Klimadan.

Der er i øvrigt også mulighed for at kombinere teknologien med andre eksisterende teknologier.

Ekstraomkostningen for indkøb og installation af miljøkittet til lugtreduktion er ifølge Klimadan meget fordelagtig i forhold til andre metoder til lugtregulering i svinestalde.

NutriFair 2020

  • Fagmesse for husdyrproducenter
  • +270 udstillere
  • Strækker sig over to dage:
    • Onsdag den 15. januar kl. 09.00-17.00
    • Torsdag den 16. januar kl. 09.00-17.00
    • Adressen er Messe C, Vestre Ringvej 101, Fredericia
    • Det er niende gang, at messen løber af stablen
    • Arrangørerne er Messe C i samarbejde med en række af branchens toneangivende aktører

Praktisk information:

  • Messe C har mere end 3.500 gratis parkeringspladser lige ved døren 
  • Hvis du henter Messe C-app'en har du som besøgende mulighed for at markere din bils placering på et kort ved ankomst og få hjælp til at finde den igen, når du er færdig på udstillingen
  • Se udstillerliste, en oversigt over messen, konferenceprogram og meget mere inde i avisen og på www.nutrifair.dk
  • Det er gratis at deltage på NutriFair. Alle besøgene skal blot tilmelde sig via www.nutrifair.dk og fremvise billetten ved indgangen

Læs også