- Forbrugerne kommer til at betale for noget, der ikke virker, lyder det fra en vandværksformand på Lolland, der har indgivet indsigelse til kommunen over BNBO.
- Det er helt ude i hampen, at der skal etableres BNBO (boringsnære beskyttelsesområder, red.). Det hjælper jo ikke på nedsivning. Ergo kommer forbrugerne til at betale for noget, der ikke nytter.
Sådan lyder det fra Flemming Møller, der er formand for Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk ved Rødby på Lolland.
Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk er et lille vandværk med fire boringer, som alle nu har fået pålagt sprøjtefri zoner (BNBO) i en radius på cirka én hektar pr. boring.
Protest til Lolland Kommune
Derfor har vandværkets bestyrelse for nylig fået generalforsamlingens opbakning til vandværkets høringssvar, som er sendt til Lolland Kommune.
Baggrunden for indsigelsen er, at det er vandværkets opgave at levere drikkevand af god kvalitet til lavest mulig pris. Derfor falder det bestyrelsen for brystet, at kravet om de sprøjtefri arealer betyder, at vandværket får en unødig udgift, og at den regning bliver sendt videre til vandværkets brugere.
- Vores medlemmer kommer altså til at betale mange penge for ingenting, lyder det ærgerligt fra vandværksformand Flemming Møller.
Vandværkets indsigelse til kommunen over pålagt BNBO
»Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk anser de foreslåede BNBO som en unødvendig udgift for vores medlemmer.
Restriktionerne hindrer ikke nedsivning af kemikalier, der allerede forefindes i jordlagene og beskytter ikke drikkevandet mod fremtidig forurening, da risikoen for nedsivning af nutidens biologisk nedbrydelige sprøjtemidler må anses for at være hypotetisk.
Den registrerede forekomst af DPC (Desphenyl-chloridazon, red.) er ikke relevant i denne forbindelse, da stoffet blev forbudt i sprøjtemidler i 1996.
Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk skal derfor anbefale Lolland kommune at fokusere på opsporing og oprensning af punktkilder, der er den hyppigste årsag til sløjfning af drikkevandsboringer.«
25 meter er nok
- BNBO’erne gavner ikke vandkvaliteten. De medfører kun højere vandpriser, mener Flemming Møller.
Han betegner risikoen for nedsivning af sprøjtemidler som helt hypotetisk, da han mener, at Miljøstyrelsens kontrolprogram vil afsløre nedsivning længe inden, det vil nå drikkevandet.
I mange år har der været en sikkerhedszone på 25 meter omkring boringerne, og den anser Flemming Møller for at være fuldt tilstrækkelig.
BNBO er symbolpolitik
Vandværksformanden påpeger videre, at pesticider i drikkevandet ikke skyldes sprøjtemidler, der anvendes efter gældende regler. De skyldes punktkilder eller udfasede midler.
- Derfor er udpegningen af BNBO mest symbolpolitik, som forbrugerne bare kommer til at betale for, lyder det ærgerligt fra Flemming Møller.
Han er samtidigt helt på linje med, at det er rimeligt for lodsejerne, at de skal have erstatning for jord, som de ikke må sprøjte.
- Der er blot stor usikkerhed omkring erstatningerne.
Uklare regler
- Vi har længe vidst, at vi skal overholde krav om BNBO, men de konkrete retningslinjer kan vi først regne med at modtage til efteråret.
- Det er ikke rimeligt, at vandværkerne skal forhandle aftaler på plads inden nytår, men at de først får de endelige oplysninger fra myndighederne i oktober, siger Flemming Møller, der opstiller forskellige tænkte scenarier.
- Hvis vi nu kan forpagte jorden, hvad er så en rimelig betaling for det?
- Men hvis vi nu tænker os, at vi bliver nødt til at købe jorden, så koster det vel vandværket cirka en million kroner. Men ingen ved, om en hektar pr. boring reelt er nok. BNBO udpeges jo cirkulært rundt om boringerne, men sådan kan man jo ikke dyrke jorden, så måske er det reelt mere jord, som ikke vil blive dyrket, og som vi derfor bliver nødt til at erstatte på en eller anden måde, påpeger vandværksformanden.
- Folk går på kurser i det her, uden man faktisk ved, hvordan man skal forholde sig, så også det er penge ud ad vinduet.
Havesprøjte ingen hindring
- Og vi går til møder i vandværksforeningen, men ingen taler om den elefant, der er i rummet – nemlig at BNBO ikke hjælper nogen, siger Flemming Møller.
- Jeg kunne forstå, hvis man ville forbyde vaskepladser og lignende i nærheden af boringer, for der kan der være en reel risiko for nedsivning, men ikke ved at dyrke jorden, påpeger han.
Han betegner det samtidigt som paradoksalt, at kun erhvervsmæssige lodsejere skal overholde BNBO.
- Hvis en privat ejendom ligger inden for cirklen omkring en boring, så kan den privatperson sagtens stå og tømme havesprøjten ud på det areal, uden at det på nogen måde bliver forhindret eller kontrolleret.