Fynske grøntsager på friland hos Agernæs Øko

- Der er cirka 70 kilometer, i radius og arealerne strækker sig fra Helnæs i syd til Hjorte nord for Assens. Der går mindst en hel dag om ugen med at køre rundt og holde øje med afgrøder og lagre.

Det er derfor ikke overraskende, at Jesper Mortensen, der er kultur- og lageransvarlig hos Torup Bakkegård & Orelund I/S – og Agernæs Øko P/S, hurtigt kommer til at runde de 50.000 kørte kilometer årligt, med de vidder som et af Fyns største frilandsgartnerier breder sig over.

Gartneriet dyrker adskillige grøntsager af mange forskellige typer og sorter, herunder asparges, jordbær, kartofler, kål, løg, forskellige salater, ærter, græskar og sukkermajs, hvor Jesper Mortensen er kulturansvarlig for løg, bønner og hokkaido, hvilket både omfatter de tre afgrøder på konventionelle arealer og på de økologiske arealer, der hører under Agernæs Øko.

- Vi er i alt seks kulturansvarlige, der har hvert vores ansvarsområde. Hver torsdag mødes vi til ugentlig sparring, men også omkring fordelingen af medarbejdere, så driftslederen kan udarbejde en ugeplan for de ansatte, forklarer Jesper Mortensen om proceduren for en lille del af det kæmpe foretagende, der omfatter en fast medarbejderstab på omkring 70 ansatte, men hvor antallet kommer op på omkring 350 i højsæson.

Fødevareproduktion fordelt på flere driftsgrene

Agernæs Øko blev stiftet i 2016 og ejes med en tredjedel til hver af Ole Lawaetz Olesen, der er tredje generation på proprietærgården på Helnæsvej 15 på Agernæs, og brødrene Jacob B. Jacobsen og Claus B. Jacobsen, der ejer Torup Bakkegård & Orelund I/S, der på cirka 1.700 hektar kombinerer konventionel dyrkning af grøntsager og planteavl.

Da Ole Lawaetz er svoger til Jacob og Claus B. Jacobsen er der dermed tale om en rigtig familievirksomhed, hvor Agernæs Øko, der startede i det små, men løbende har ekspanderer produktionen, i dag omfatter et økologisk areal på mere end 400 hektar, samt en sideløbende produktion af 5.500 økologiske slagtesvin.

Afgrøderne mangler vand

Da LandbrugFyn er med rundt på inspektion af både nytilsåede eller tilplantede arealer, samt arealer, der endnu ikke er sået, men hvor en spade i jorden og jordfugtigheden vurderes med erfaring og »fingerspitzgefühl«, så yderligere frø kan komme i jorden, bekræftes man kun i, at der er meget, der skal holdes øje med.

- Vi skulle gerne kunne så hokkaido her i morgen, hvis jorden er til det, lyder det fra Jesper Mortensen, da han tager jorden i hånden, og konstaterer, at det så også er tiden nu, inden den smule vand, som er faldet i området, igen tørre væk.

For det har også på den vestfynske egn været et tørt forår. Så tørt, at alle vandingsmaskiner har været i gang ekstraordinært tidligt i sæsonen. Endda har kunstvandingen på nogle arealer været nødvendig for overhovedet at få gang i de udplantede afgrøder, herunder planteløg, der først lige skal have rødderne ned, hvor den resterende fugtighed kan hentes op.

- De økologiske stikløg lægges dybt, så de er ikke vandet, men flere andre afgrøder har vi i år vandet for at få dem i gang. Vi har brug for vand – også for at få sat gang i omsætningen og udnyttelsen af næringsstoffer.

Det hele spirer

- Bønnerne her er sået for en lille uge siden, så jeg skal lige ind og se, om de er kommet godt i gang, siger Jesper Mortensen, da han igen svinger firehjulstrækkeren ind i en mark på Helnæs, der denne dag ligger badet i solskin med en god vind fra vest.

Det er med glæde, at Jesper Mortensen kan konstatere, at bønnerne har spiret, da han forsigtigt rager jorden i en række til side.

Også ærterne i arealet ved siden af begynder at markere sig i de bede, hvor de er sået først. Alle afgrøder sås nemlig over flere gange, så høsten fordeler sig over en længere periode.

Frilandsgartneriet dækker totalt set over 400 hektar jord af med fiberdug.

Under fiberdugen på et areal ud mod Lillebælt står de flotteste bladselleri, og da turen går videre tilbage mod Assens, er der stop ved et areal, hvor så-løg netop er kommet op, så de kan ses i de lige rækker, og hvor vimplen (det første skud på planten) allerede er knækket ned, og ifølge Jesper Mortensen, vil det siden visne og falde af.

Klar til kamp mod ukrudt

- Det er første gang, at vi har så-løg, men jeg har erfaring med, at det er lettere at opnå en høj kvalitet, når så-løg lykkes, lyder det fra Jesper Mortensen.

Han forklarer nærmere, at en høj kvalitet naturligvis også opnås med planteløg, men at det hele tiden handler om at få en kvalitet, der kan holde sig godt og så længe som muligt på lageret frem mod ny høst.

- Risikoen for at planteløg bliver stresset er lidt større, ligesom de kan have sygdomme med fra det gartneri, de indkøbes fra. Gråskimmel er den største fjende i løgavlen. Det kan godt flyve fem kilometer i luften og spreder sig nemt.

Når det handler om løg i sædskiftet, så er det derfor en afgrøde, hvor der netop af hensyn til smittetrykket helst skal være 6-7 år imellem.

- Nu er løgnene kommet op, så gælder det om at være over dem i forhold til ukrudt. For selvom arealet blev brændt for ukrudt lige inden fremspiring, så går det bare stærkt nu, understreger Jesper Mortensen, og peger på en ferskenpileurt, der allerede fylder mere end de løg, der blev sået ugen før.

Travlheden er derfor for længst begyndt hos det fynske frilandsgartneri, hvor sæsonen begynder i marts og slutter i december.