Vinterhveden har som gennemsnit optaget 16 kg kvælstof medio marts, og dermed lander den på niveau med gennemsnittet af de 11 år, Yara har haft deres kvælstofbarometer.
Siden 2014 har Yara fulgt kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede hen over sæsonen. De målinger, der er foretaget i forsøgene, har dannet baggrund for Yaras Kvælstofbarometer. Ved løbende målinger gennem foråret giver kvælstofbarometeret mulighed for at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson.