På Dyssegården og Tvedemosegaard på Sydsjælland sørger driftsleder Kasper Egelund Hansen for at lave sin spredetest, så hans investering i 36 meters arbejdsbredde, højkvalitetsgødning og justering af tildelingskort ikke har været forgæves.
En times arbejde kan gøre forskellen på, om du som landmand får det optimale ud af din investering i gødning og præcisionsudstyr. For selv når du på papiret har indstillet din gødningsspreder korrekt med et opdateret tildelingskort fra satellitfotos og justeret for markforhold, kan det ikke opveje for eksempelvis uens dæktryk eller dagens specifikke vejrforhold.