Biotechvirksomhed er lykkedes med at finde et gen, der formentlig kan forstærke kartoflers naturlige modstandskraft. Til oktober forventer Healthycrop at trække den første plante op af jorden.
En ny danskudviklet teknologi er på vej til at revolutionere kartoffelproduktionen til gavn for både forbrugere og landmænd. Det er lykkedes forskere fra biotechvirksomheden Healthycrop at finde et gen, som forventeligt kan forstærke spisekartoflens naturlige forsvarsmekanisme i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til oktober forventer Healthycrop at kunne trække den første kartoffelplante op af jorden.