Danmark skal blive verdensførende i produktionen af plantemad, lyder parolen. Det skal det hidtil mest ambitiøse forskningsprojekt på området nu hjælpe med.
Et projekt, der skal kickstarte landbrugets avl af afgrøder skræddersyet til plantekost, er netop skudt i gang på Københavns Universitet på en mark i Taastrup.
Et af de problemer, som forskerne vil løse, er, at plantekosten endnu ikke smager godt nok til, at forbrugeren velvilligt udskifter for eksempel oksekødet med plantekød.
Udfordringen er ifølge Københavns Universitet, at de råvarer, som i dag bruges til for eksempel plantebøffer, osv., oprindeligt er dyrket som foder til husdyr.
- For at lykkes med at få flere til at spise plantebaseret, har vi brug for at gå tilbage til start og udvikle planter, der egner sig til menneskekonsum, og som både smager godt, har en høj ernæringsmæssig kvalitet og egner til det danske klima, siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet.
Fokus på tre afgrøder
Projektet løber i første omgang to år og starter ud med at undersøge de tre største afgrøder, der i dag anvendes til plantebaseret madproduktion og kan dyrkes i Danmark – nemlig havre, ærter og hestebønner.
Første skridt bliver at teste 10 sorter af disse tre afgrøder for at udvælge de bedste.
Organisationer opfordrer til større sats på plantemad
- Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge blandt andet smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad, siger Christian Bugge Henriksen.
Til det arbejde indgår et stort mutationsbibliotek, som Carlsberg stiller til rådighed for forskerne. Ved hjælp af mutationsbiblioteket kan forskerne udpege, hvilke gener i for eksempel hestebønnen, der skal optimeres videre på for at give den mest optimale smag fra starten.
Dyrkning til næste år
- Fordi de tørrede ærter og hestebønner, der anvendes til plantebaserede fødevarer, er optimerede til at være dyrefoder har de ofte en bismag, som forbrugeren ikke kan lide. I dag prøver fødevareindustrien at maskere den smag med kraftig forarbejdning og tilsætningsstoffer. Men det vil vi gerne væk fra, fordi fødevarer er sundest og mest klimavenlige, når de er mere skånsomt forarbejdede, forklarer Christian Bugge Henriksen.
Hvis alt går, som det skal i projektet, kan landmændene allerede fra næste år begynde at dyrke de sorter, som forskerne udvælger, som der derefter kan udvikles videre på.
Potentiale
Christian Bugge Henriksen vurderer, at Danmark kan blive verdensførende inden for området.
- Danmark har helt klart det, der skal til. Vi har nogle af verdens bedste landmænd, som er super omstillingsparate og gerne vil kaste sig over nye ting. Men det kræver, at der investeres massivt i det, så hele værdikæden, fra afgrøder, produktion, forarbejdning og forbruger, er tænkt ind og velfungerende, siger han.
Projektet hedder AQRIFood og er en del af Innovationsfondens Innomission-program 2022.
Mange aktører
Ud over Københavns Universitet er følgende virksomheder og aktører en del af projektet:
Carlsberg A/S, DLG, Novozymes, Chr Hansen, Arla Foods, Dakofo, Danish Crown, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Seges Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Sejet Planteforædling, Aarhus Protein A/S, Sicca Dania, Dryk, Crispy Food og Organic Plant Protein.
- Danmark har helt klart det, der skal til. Vi har nogle af verdens bedste landmænd, som er super omstillingsparate og gerne vil kaste sig over nye ting
Christian Bugge Henriksen, lektor, Københavns Universitet