En CO2-afgift på 1.100 kroner pr. tons CO2e kan føre til tab af værdier på minimum 200 milliarder kroner i landbruget, advarede formanden for Landbrug & Fødevarers plantesektion på årsmøde.
Politikerne bliver nødt til at træffe en beslutning: Om de vil vælge udviklingsvejen eller afviklingsvejen, lød det fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarers plantesektion, da han på organisationens årsmøde onsdag ridsede de mulige, triste konsekvenser af en afgift på 1.100 kroner pr. tons CO2e på landbruget op.
- Den korte udgave omkring det komplekse emne er, at en afgift i den størrelse vil ødelægge den danske fødevareproduktion. Vi er 100 procent sikre på, at man så vil sætte en stor afvikling i gang. Vi vil tabe i tusindvis, nej i titusindvis af arbejdspladser, lød det videre fra den sjællandske formand, der tilføjede:
- Vi vil se stribevis af konkurser, og primærerhvervet vil tabe værdier på langt over 200 milliarder kroner. Og jeg tør godt lægge hovedet på blokken for, at vi får en helt anden ejerstruktur af dansk landbrug, hvis det bliver gennemført.
Udsigt til voldsomme kvælstofkrav i vandplaner
- Tænk jer nu rigtig godt om
Torben Hansen understregede, at der ikke er noget fagligt belæg for at pålægge erhvervet en CO2-afgift. Men hvis den alligevel kommer, så bør den som minimum indføres på EU-niveau, og den skal pålægges forbruget og ikke selve produktionen.
Fødevareminister vil se kritisk på sanktioner over for landmænd
- Danske fødevarer vil bare ryge ud af hylderne verden over ved en ensidig dansk afgift på vores produktion, påpegede Torben Hansen, inden han understregede:
- Uden sorte tal på bådlinjen, ingen investeringer og dermed ingen grøn omstilling.
- Så kære politikere, tænk jer nu rigtig godt om.
Landbrug & Fødevarer vil inden længe fremlægge et bud på løsninger på området, fortalte formanden, der ikke lagde skjul på, at han er en varm fortaler for, at planternes CO2-optag bliver tænkt positivt ind.
- Kære venner, vi har allerede passeret de 200 kroner i fremstillingspris
Udnyt potentiale
Ifølge Landbrug & Fødevarer optager en hvedemark cirka 18 tons CO2 i løbet af vækstsæsonen.
- Det regnes der ikke med i de internationale regnestykker, lød det fra Torben Hansen, der tilføjede:
- Internationalt kigges på optaget af CO2 over 100 år. Så længe er der nok ingen af os, der gemmer vores hvede. Så det er svært, som det ser ud lige nu.
Det er dog også sådan, at en tredjedel af belastningen kommer fra de kulstofrige jorder, gjorde Torben Hansen opmærksom på.
- Altså en tredjedel af belastningen kommer fra seks procent af erhvervet. Den opgave skal vi have løftet. Men vi skal også finde ud af, hvor de kulstofrige jorder er. Hvor stort er potentialet? Hvor ligger de? Vi har en alt for dårlig kortlægning, lød det fra Torben Hansen, og tilføjede, at selv om landbruget vil tage ansvar og udtage og udlægge 100.000 hektar lavbundsjorder, så er det ikke nok.
En stor del af formandens beretning kredsede om mulighederne for brug af nitrifikationshæmmere, pyrolyse, biochar og mange andre værktøjer, som landbruget har mulighed for at hive op af værktøjskassen nu eller på længere sigt.
- Jeg synes, at det er positivt, hvis vi ved hjælp af teknologi kan vise vejen fremad. Jeg vil da gerne være med i et erhverv, der er med til at skabe fremtidens løsninger og ikke kun rykke Danmark, men rykke hele verden den vej. Det kan lyde naivt, men det er den vej, vi kommer til at se det gå. Vi bliver nødt til at blande os i debatten og gå positivt ind i det, lød det fra formanden i debatten, der fulgte, efter at han havde aflagt sin beretning.