Conservation Agriculture er et begreb, der deler vandene. Nu har Seges Innovation opstillet konkrete regneeksempler, som skal vise dyrkningsmetodens effekt på markøkonomien.
Jordbearbejdning udelades, jorden får lov at passe sig selv, og der kan på sigt opnås nye ligevægte omkring for eksempel antal regnorme, jordstruktur og vandholdende evne i marken. Ifølge Seges Innovation er det blandt årsagerne til, at tankerne bag Conservation Agriculture (CA) kan være interessante for mange landmænd.