Efterafgrøder genopretter kartoffeljord

Driftsleder Henrik Terp tager sig godt af jorden på Sanderumgaard. Det har han gjort med pløjefri dyrkning og conservation agriculture i mere end 20 år.

I den periode har jorden forandret sig fra at være en traditionelt dyrket mark med pløjning, fjernelse og halm og tilførsel af ammoniak til i dag at være en levende og sund jord med en god struktur, masser af humus og liv.

Det skyldes, ifølge driftslederen, i høj grad principperne om sædskifte, reduceret jordbearbejdning og organisk materiale i jorden i form af efterafgrøder og halm.

Men jorden på Sanderumgaard er også velegnet til både kartofler og løg, som er en god forretning, og her bliver der rodet mere i jorden, end forskrifterne i conservation agriculture siger.

- Derfor er efterafgrøderne desto mere vigtige. Især efter humusnedbrydende afgrøder, hvor vi ikke får bygget kulstof op i jorden, sagde Henrik Terp, da der tirsdag eftermiddag blev afholdt den anden markdemo på Fyn i samarbejde med DLF og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Efterafgrøder tilpasset kartoffelsædskifte

På Sanderumgaard er der krav om 40 procent lovpligtige efterafgrøder, så der har desværre ikke været plads til at bruge FRDKs særlige efterafgrødeblandinger Sund Jord Kartoffel/Roer, som ellers er målrettet genopbygning af jord efter kartofler og roer.

Blandingen indeholder blandt andet strukturator, lupin og boghvede, der søger i dybden og løsner, mens honningurt og boghvede er i stand til at øge fosforoptagelsen fra jorden. Desuden blomstrer disse to arter til gavn for bier og insekter.

Dog er der blevet plads til blandingen i et demoareal sammen med FRDKs øvrige tre signaturblandinger, som blev vist frem for de fremmødte.

Modstandsdygtig overfor kartoffeldyrkning

Selvom kartofler og løg er hårde ved jorden, så modstår jorden det bedre og bedre, efterhånden som den er sundere og sundere.

- Det er meget sjældent, at vi har strukturskader efter jordbearbejdning, og fordi vi har opbygget en god struktur og en sund jord, så restituerer den hurtigere, fortalte Henrik Terp.

Kommer der nye forpagtninger ind i driften, der har været drevet med pløjning og fjernelse af halmen, kan han tydeligt mærke forskel.

- Selvom det er nøjagtig samme bonitet, så er vores jord meget mere bekvem at arbejde med, lød det.