Stort gods har solgt alle de store maskiner

Agrovis årlige Sund Jord-arrangement, der sætter praktisk fokus på regenerativt landbrug – også kaldet conservation agriculture – blev for nylig afholdt på Aagaard Gods nær Gørlev i Vestsjælland.

Omkring 75 landmænd deltog i Agrovis arrangement om Sund Jord - her til fælles introduktion i værkstedet på Aagaard Gods. Planteavlskonsulent Lene Mathiasen, Agrovi, gennemgår - i regn og blæst - markforsøg i vinterhvede, der viser hvordan jordbearbejdning især tandharvning giver mere og større tokimbladet ukrudt samt mere fremspiring af græsukrudt. Martin Kudsk, planteavlskonsulent hos Agrovi (til højre), understreger, hvor få penge, der er investeret i denne direkte såede vinterhvede. Godsejer Gregers Hellemann (til højre) fremhæver især indkøbet af sin såmaskine til at så direkte i stub, Weaving Seed Drill 6000T, som en god og skelsættende anskaffelse i 2018.

- Stordrift er ikke vejen frem.

Det fastslår godsejer Gregers Hellemann i sin introduktion og velkomst til Aagaard Gods ved Gørlev i Vestsjælland i forbindelse med Agrovis årlige Sund Jord-arrangement.

- I 2014 solgte vi alle vores store maskiner, så vi i dag har få traktorer og redskaber til under 200 hestekræfter, fortsætter Gregers Hellemann til de cirka 75 landmandskolleger, der har tilmeldt sig arrangementet og nu sidder i Aagaard Gods’ opvarmede værksted.

Agrovi har som noget nyt flyttet deres temadag Sund Jord om regenerativt landbrug (RA) – også kaldet conservation agriculture (CA) – ud på et landbrug, der drives efter dette princip med så minimal jordbearbejdning som muligt.

Direkte såning i stub

Aagaard Gods ejer 440 hektar, hvoraf de cirka 300 er i omdrift med vinterraps, vinterhvede og to gange vårbyg. Tidligere var der også frøgræs, men græsukrudt – især i form af væselhale – har umuliggjort dette.

- Min far var altid med på at prøve nyt her på Aagaard, og tilbage i 1999 prøvede vi for første gang at køre pløjefrit. Siden har vi prøvet – ja, næsten alt fra store, nye 400 hk traktorer med tilsvarende store maskiner. Men det var alt for dyrt med for mange på lønningslisten og for store omkostninger. Og alt for lidt fritid med alt det markarbejde.

Siden har Gregers Hellemann hentet meget inspiration gennem FRDK’s rejser rundt i Europa og har ændret markdriften herfra på Aagaard.

Han fremhæver især indkøbet af sin såmaskine til at så direkte i stub, en Weaving Seed Drill 6000T, som en god og skelsættende anskaffelse i 2018.

- Den er robust, vejer 10 tons og har kørt i nu fem år uden reparationer. Og den er nem at køre. Den kan have 2,5 tons såsæd i hver af de to tanke, så der er til mange timers kørsel. Bredden er på seks meter med 16,5 cm mellem rækkerne.

- Skærene har en 20 graders hældning og laver en rille i stubmarken, hvor igennem al såsæd og gødning kommer og blandes i sårillen. Vi har givet op til 120 kg kvælstof i vårsæd uden svidning af afgrøden.

Normalt lægges der dog kun 85-90 kg kvælstof ud i vårbyg, da efterafgrøderne også samler kvælstof og forbedrer jorden.

2,5 tons regnorme pr. hektar

Gregers Helleman gør meget for at fornemme sin jords tilstand. Han graver et spadestik op, mærker jordens smuldreevne, lugt, luftighed og planterester.

- Vi har haft optalt og beregnet indholdet af regnorme i vores marker til omkring 2,5 tons pr. hektar, hvor man normalt finder omkring 450 kg regnorme pr. hektar.

Cirka 60 procent af markarealet er JB 7, mens resten er mest JB 5.

Al vårbyg er blevet skårlagt i år, og normalt ligger udbyttet omkring syv tons pr. hektar i vårbyg. Men i år var især det sent såede vårbyg betydeligt under dette i udbytte.

- Næste års afgrøde starter allerede ved høst med at få lavet en god snitning af halmen. Derefter har vi sået her i efteråret omkring den 18. september, da mange anbefalinger jo lyder på en sen såning af hensyn til at begrænse græsukrudt.

Efter den fælles introduktion til Aagaard Gods gik deltagerne ud i den kraftige regn og så på markforsøg samt – mere populært – ind i tørvejr i maskinhallen.

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også