Forsøg viser, at dyrkning efter principperne i conservation agriculture (CA) betyder større andel af insekter i markerne, end hvis jorden pløjes eller harves.
Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet fortalte til »Jordbundens dag« – arrangeret af Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Seges og Økologisk Landsforening i fornem forening og afholdt torsdag i sidste uge – om de seneste forskningsresultater om biodiversitet ved henholdsvis pløjning, harvning og conservation agriculture (CA), og resultatet var klart.
Biodiversiteten er op til fem gange så høj på de arealer, der bliver dyrket efter principper i conservation agriculture, end på arealer, der bliver harvet og pløjet.- Vi har blandt andet undersøgt antallet af springhaler i marker med hestebønner, og her var der langt flere springhaler i CA end i pløjet. Harvede arealer lå cirka midt imellem i antal, sagde Jørgen Aagaard Axelsen og henviste til resultater på 20.000-25.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker dyrket efter principperne i CA og cirka 5.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker, der var pløjet.
Karakteristisk for dyrkede marker
En planteart på marken
Enårige urter
Jorden bearbejdes
Periode med bar jord
Døde plantedele fjernes som regel
Lav biodiversitet
Karakteristisk for naturområder og conservation agriculture (CA)
Mange plantearter
Overvejende flerårige urter, træer og buske
Ingen jordbearbejdning
Ingen perioder med bar jord
Døde plantedele bliver
Høj biodiversitet
Kilde: Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet
Hvad er conservation agriculture?
Hovedprincipperne i conservation agriculture er minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent plantedække af dyrkningsfladen og varieret sædskifte. Ved en vekslen i forskellige afgrøder bidrager man til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer samtidig med, at det fremmer jordbundens struktur.
Kilde: Agrovi
Flere prædatorer
Også blandt løbebiller, rovbiller og edderkopper, var der, ifølge seniorforskeren, en ganske betydelig forskel, igen med marken dyrket efter CA som topscorer i antal dyr.
Jørgen Aagaard Axelsen sammenlignede det at pløje med et jordskælv på 12-14 på Richterskalaen.
- Dyrene bliver pløjet ned i 20-30 centimeters dybde. Det betyder altså, at mange af dem ikke kommer op igen. Heller ikke hvis vi venter med at kigge efter dem til otte måneder efter pløjning. Der er de der stadig ikke, sagde han.
Jørgen Aagaard Axelsen understregede, at han som udgangspunkt var overrasket over, at der ikke var sket en udjævning over de otte måneder og gav kun pløjningen en del af skylden.
- Også manglen af tætte efterafgrøder, som er normalen i CA, kan have haft en væsentlig betydning, sagde han og fastslog, at man ved at dyrke efter principperne i CA, hvor afgrøderester leveres tilbage til marken, og hvor der er mange efterafgrøder, langt bedre fodrer biodiversiteten end ved andre dyrkningsformer.
henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 21 97 57
Værdier under overfladen
10.000 forskellige dyre- og plantearter kan bo i en enkelt håndfuld jord
1 teskefuld næringsrig jord indeholder mellem 100 millioner og 1 milliard individuelle bakterier
De mikrober, der er til stede i en hektar mikrobiologisk aktiv jord, vejer mere end fem køer
En optimal bestand af regnorme omsætter to tons organisk stor pr. hektar om året
Kilde: Agrovi
Læs mere om Pløjefri dyrkning
Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.
Læs mere her