Nyt kæmpe skovareal, opkøb af landbrug og CO2-afgift på husdyr: Her er den fulde CO2-aftales hovedpunkter

CO2-aftalen er officiel. Og den vil ændre det danske areal markant og betyde en stor omstilling af de danske landbrug.

Flere sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor CO2-afgiften for husdyr først skal gælde fra 2030. I aftalen lyder det, at det er fordi, der skal udvikles nye afgifter på et område, der ikke tidligere har været pålagt afgift. Arkivfoto: Line Brusgaard
Flere sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor CO2-afgiften for husdyr først skal gælde fra 2030. I aftalen lyder det, at det er fordi, der skal udvikles nye afgifter på et område, der ikke tidligere har været pålagt afgift. Arkivfoto: Line Brusgaard
Arkivfoto
Alexander Dornwirth ad@effektivtlandbrug.dk
ad@effektivtlandbrug.dk Læs mere om Alexander Dornwirth

Aftalens hovedpointer indbefatter følgende:

  • En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kroner pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035

  • Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.

  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner

  • Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).

  • Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.

  • Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

  • Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

  • Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.

  • Gebyrafløftning af slagterier for 45 millioner kroner årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 millioner kroner over perioden 2027-30.

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.

Flere sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor CO2-afgiften for husdyr først skal gælde fra 2030.

I aftalen lyder det, at det er fordi, der skal udvikles nye afgifter på et område, der ikke tidligere har været pålagt afgift. Det kræver derfor udvikling af et afgiftsgrundlag, herunder tilvejebringelse af aktivitetsdata, som kan kontrolleres og administreres samt påklages, udvikling af emissionsfaktorer, der matcher aktivitetsdata, samt udvikling af et it-system, der kan koble data, og hvorfra der skal opkræves afgift. Desuden skal der ny lovgivning til.

CO2e-afgiften skal implementeres i overensstemmelse med EU-retlige forpligtigelser, herunder statsstøttereglerne, da dele af initiativerne kan indebære statsstøtte. Der tages således forbehold herfor, lyder det i rapporten.

Læs mere om CO2-afgift

Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en »massiv omlægning« af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?

Læs mere her

Læs også