Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er tilfreds med trepartsaftalen, men medgiver, at man har måttet indgå hårde kompromisser under forhandlingerne.
- Det fuldstændigt afgørende for mig har været at reducere landbrugsarealet, så vi får plads til naturen, beskytter klimaet, miljøet og ikke mindst vores fjorde. Den opgave er lykkedes, konstaterer præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding.
Det skriver DN i en pressemeddelelse, hvori aftalens blandt andet omtales som »den største arealomlægning i danmarkshistorien«.
Foruden en ny, »kæmpe arealfond« med 40 milliarder kroner, der skal gå målrettet til en »enorm arealomlægning« indbefatter aftalen desuden også etableringen af 250.000 hektar ny skov i Danmark, samtidig med at der »sættes turbo på udtagning af 140.000 hektar lavbundsarealer, hvor indsatsen suppleres af en lavbundsafgift«. Dermed vil et samlet areal på 8 gange Falster over de kommende år overgå til natur, skov og vådområder.
- Dertil kommer massive arealudtag og braklægning af landbrugsarealer, som følge af en ny håndfast indsats for at nedbringe landbrugets kvælstofforurening af vandmiljøet. En ny målrettet kvælstofregulering vil give landmændene ekstra incitament til at medvirke i både skovrejsning, etablering af vådområder og andre arealomlægninger, står der i pressemeddelelsen.
Nyt kæmpe skovareal, opkøb af landbrug og CO2-afgift på husdyr
- Akut behov for reel beskyttelse
Med aftalen vil der komme nye store naturarealer. 90.000 hektar urørt skov. 70.000 hektar ådale og lavbundsarealer vil blive udlagt til natur. En ny ordning for permanent ekstensivering, som skal gøre landbrugsjord til natur. Og ikke mindst er der aftalt fem store nye naturnationalparker før 2030. Og ifølge DN-chefen er det er alt sammen resultatet af de seneste måneders hårde arbejde i trepartsforhandlingerne:
- Jeg har stået hårdt på at få vandmiljøet ind i forhandlingerne fordi, det har akut behov for reel beskyttelse og fordi, vi naturligvis skal udnytte synergierne. Med aftalen samtænker vi klima, natur og kvælstofindsatsen – så vi f.eks. kommer til at målrette skov til sårbare kvælstofområder, siger Maria Reumert Gjerding.
- Med aftalen skrues op for kvælstofregulering i samspil med målrettet arealudtag, opkøb af landbrugsjord og akutte indsatser i de mest sårbare vandområder, tilføjer hun.
- Der er tale om store og svære kompromiser
- Et svært kompromis
Sammen med den nye arealfond, vandmiljøindsats med styrket kvælstofregulering og opkøb af sårbare landbrugsarealer, er treparten som bekendt også blevet enige om en model for en CO2-afgift for landbruget. Afgiften starter på 300 kroner i 2030 og ender på 750 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Og her ligger også trepartsaftalens største kompromis for Danmarks Naturfredningsforening, siger Maria Reumert Gjerding:
- Det vigtigste fokus for os har hele tiden været den langsigtede omstilling af landbruget og en plan for målrettet arealudtag, ligesom det også har været vigtigt at sikre en afgifts-model, som ikke stiller økologien ringere. Det er overordnet lykkedes, men jeg medgiver, at afgiften er langt fra vores udgangspunkt og derfor et svært kompromis, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det står til gengæld også klart, at kun ved at bøje os mod hinanden, kunne vi få de politiske ambitioner med op og aftalen er ekstremt ambitiøs og nyskabende. Ved fælles hjælp har vi sat nye og grønne streger på danmarkskortet for sammen at løfte miljø, klima og natur, men også erhvervet ind i en langt mere balanceret sameksistens til gavn for hele Danmark. Det er jeg utrolig stolt over og glad for lykkes.
- Jeg medgiver, at afgiften er langt fra vores udgangspunkt og derfor et svært kompromis.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Efter trepartsaftale er en endegyldig, politisk afklaring nu stærkt påkrævet
Risikerer forøgelse af CO2-afgiften
Sideløbende med forhandlingerne har Energistyrelsen i flere omgange ændret opgørelsen for landbrugets samlede drivhusgasemissioner med ændring af at udledninger fra lavbund og optag på skov.
Det har efterladt en noget mindre manko i 2030, som nu indfries med trepartsaftalen. Hvis de forskellige tiltag og virkemidler i aftalen ikke bringer landbruget i mål i 2030, har regeringen forpligtet sig på at finde andre reduktioner inden for landbrugssektoren. F.eks. gennem en forhøjelse af CO2-afgiften.
Samtidig lægger aftalen sporene ud til klimaomstilling på den anden side af 2030, hvor der stadig skal findes massive drivhusgasreduktioner i landbrugssektoren:
- Danmark kommer til at være det første land i verden med en CO2- afgift på landbrugsprocesser. Med afgiften får vi netop et virkemiddel, som vi kan justere på, hvis virkeligheden ændrer sig og indsatsbehovet bliver større. Og med genbesøget i 2032 har vi sikret mulighed for at skrue ned for bundfradraget, så der fortsat er et incitament for landmanden til at anvende virkemidler, men på et niveau så afgiften også vil hente flere håndfaste reduktioner i tiden efter 2032, siger Maria Reumert Gjerding.
Med aftalens fokus på udtag af areal og omlægning af landbrugsarealer er forventningen, at der frem mod 2035 vil komme yderligere reduktioner af drivhusgasser fra en helt ny arealanvendelse.
Kravene til landbruget stopper ikke med trepartsaftale
Læs mere om CO2-afgift
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en »massiv omlægning« af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Læs mere her