Den nye trepartsminister får overrakt ansvaret for en række sager fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Desuden venter der hasteopgaver i den grønne trepartsaftale.
Jeppe Bruus (S) får som trepartsminister ansvaret for en række sager.
Fra Miljøministeriet får han overdraget sager om blandt andet beskyttede områder, fredede områder, strandbeskyttelseslinje, skove og vandrammedirektivet. Og fra Fødevareministeriet får ministeren blandt andet resortansvar for udmøntning af milliarder fra EU's landbrugspolitik, udtagning af landbrugsjord og kvælstof. Han får også dele af Landbrugsstyrelsen.