Selvom aftalen ikke er perfekt, er Kristian Gade fortrøstningsfuld i forhold til implementeringen af den grønne trepart.
Ved tirsdagens generalforsamling i Holstebro Struer Landboforening holdt Kristian Gade sin sidste formandsberetning, da han havde valgt ikke at genopstille efter 26 år i bestyrelsen, hvoraf de 19 har været som formand.
Hvis de fremmødte havde håbet på at høre den afgående formand give en bredside til den grønne trepart, lange ud efter politikere eller lufte skarpe holdninger til landbrugets rammevilkår, blev de skuffede.