Onsdag åbnede fødevareminister Mogens Jensen ud af det blå op for idéen om, at man lader 56.000 avlsdyr overleve minkaflivningerne. Minkavlerne var rystet, fordi meldingen kom blot få dage fra, at den sidste mink i Danmark ville lade livet. Efter branchens kritik lød det så torsdag fra ministeren, at han mener, at en genetikbank på 56.000 mink ikke er en farbar vej.
- Det virker temmelig urealistisk.
Sådan lød det fra formand for de sjællandske minkavlere, Ann-Mona Kulsø Larsen, som Effektivt Landbrug fik fat i torsdag formiddag for at høre, hvad hun mente om, at fødevareminister Mogens Jensen (S), blot få dage før minkaflivningerne er endeligt gennemført i hele landet, pludselig luftede tanken om at lade en mindre gruppe avlsdyr overleve.
Til Venstres Erling Bonnesen lød det i Folketingssalen onsdag eftermiddag, lige umiddelbart efter et samråd, hvor han havde måtte beklage regeringens ulovlige instruks om minkaflivningerne, at »regeringen er fuldstændig åben over for muligheden for at bevare genetisk materiale«.
Meldingen fra fødevareministeren kom efter, at regeringen hidtil havde afvist alt om at lade avlsdyr overleve aflivningerne, som finder sted i al hast for at undgå spredning af en muteret variant af Covid-19.
I Folketingssalen henviste fødevareministeren dog nu til en helt ny risikovurdering fra i tirsdags fra Dansk Veterinær Konsortium, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut.
En uge efter, at aflivningerne blev igangsat, har man herfra nu vurderet, at man godt på en sundhedsmæssig forsvarlig måde kan lade en lille gruppe avlsdyr overleve aflivningerne.
- Samlet set kan der så udvælges 56.000 avlsdyr på tværs af farme for at sikre så bred en genetisk base som muligt. Og den mulighed er altså til stede, lød det fra Mogens Jensen, der over for Erling Bonnesen slog fast, at staten dog ikke kommer til at betale for avlsdyrenes overlevelse.
- Regeringen er fuldstændig åben over for muligheden for at bevare genetisk materiale på en måde, som jeg beskrev, så minkproduktionen på et tidspunkt kan tages op i Danmark igen. Men minkavl i Danmark er en privat opgave. Ikke en statslig opgave, lød det fra Mogens Jensen.
Senere onsdag aften gik Mogens Jensen på TV Midt/Vest, hvor han gentog, at det er i overvejelserne at lade avlsdyr overleve aflivningerne.
Minkavlere uforstående
Den nye – og overraskende – udmelding om at lade avlsdyr overleve, er dog blevet mødt af massiv kritik fra minkavlerne selv. Minkavlernes og Kopenhagen Furs formand Tage Pedersen udtalte, at han var rasende over ministerens melding, som kom kun fire dage efter, at statsminister Mette Frederiksen i en telefonsamtale ifølge ham havde forklaret, at der ingen vej var uden om at slå alle mink ned i Danmark.
Flere minkavlere afviste i medierne torsdag morgen og formiddag også idéen om at lade en lille gruppe avlsdyr overleve. Samtidig kritiserede de dog også regeringen og Mogens Jensen i særdeleshed.
Torsdag klokken 12.52 gik Mogens Jensen på Twitter, hvor han nu afviste alt om, at regeringen har stillet noget forslag om at lade avlsdyr overleve. Her skrev han, at det forslag, som han selv under et døgn forinden kunne melde ud, at regeringen er åben for – en genetikbak på 56.000 mink – ikke er en farbar vej for branchen, blandt andet fordi branchen selv havde skudt ideén ned.
Kan ikke bruges
Fra den sjællandske minkformand Ann-Mona Kulsø Larsen, der selv forventer at have aflivet den sidste af sine mink på sin farm i Brandelev ved Næstved på søndag, lyder det, at grunden til, at forslaget er så urealistisk, ikke kun er fordi, at det først kommer nu så tæt på, at alle minkavlerne er igennem aflivningerne. Det er også urealitisk, fordi det vil tage mange, mange år, før minkbranchen kommer op at køre igen, selvom man »gemmer« 56.000 avlsdyr.
- Det burde ikke være svært for fødevareministeren at forstå, men det, som er lidt udfordrende at forstå, hvis man ikke er tæt på faget, er, at i dag har vi 2,5 millioner avlsdyr. De får kun hvalpe en gang om året.
- Så med 56.000 avlsdyr så kan du jo selv godt begynde at regne ud, hvor lang tid der går, før vi er oppe at køre igen, siger hun.
Hun forklarer, at hun også mener, at det vil give udfordringer, hvis man skal avle på den samme stamme, når det kommer til sundhed hos dyrene.
- Og helt lavpraktisk, hvor skal de dyr gå henne? Hvem skal have dem? Hvem skal give dem foder og passe dem? Der er jo stadigvæk også den smitterisiko, som regeringen er så voldsomt bekymret for. Så de her dyr skal også isoleres. Vi har jo stadig ingen vaccine, siger Ann-Mona Kulsø Larsen.
- Hvad skal det dog til for
Hvad tænkte du, da du hørte om det her med at lade 56.000 avlsdyr overleve?
- Jeg tænkte »åh nej«. Nu har jeg journalister hængende i telefonen hele dagen igen og skal forsvare en ministers udtalelser. Jamen, hvad i alverden har han dog gang i. Jeg synes simpelthen, at det er utilstedeligt. Det må jeg sige.
- Vi har så rigeligt andet uro på den her front, at vi på ingen måder har brug for, at han kommer ud med sådan en melding nu. Hvad skal det dog til for. Det virker temmelig hovedløst, lyder det fra Ann-Mona Kulsø Larsen.
Vil tage seks-syv år
Fra Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab, lyder det fra seniorforsker Steen Henrik Møller, der har speciale i mink, og som er ansvarlig for udviklingen af dyrevelfærdsprotokollen WelFur, at det rent fagligt faktisk kan give god mening at gemme 56.000 avlsdyr, så man på den måde bevarer de værdifulde danske gener.
- Men forestiller man sig så, at vi på et tidspunkt skal op på det samme antal, som vi har i dag, så vil det tage noget tid. Man kan maksimalt cirka fordoble antallet en gang om året. Og i den periode vil der så ikke være så mange skind at sælge, siger han.
Med lommeregneren liggende foran sig fortæller han, at det vil tage 6-7 år at være tilbage på niveauet i dag. Og understreger, at der dog også er andre problemstillinger ved forslaget.
- Siger man som minkavler ja til avlsdyr, så vil man jo også blive stillet i en ekstrem usikker situation. For hvad så med erstatning? Og får du så besked på, at du alligevel skal aflive dem om 14 dage eller om en måned, siger Steen Henrik Møller.
- For sent
Han fortæller, at man fra Aarhus Universitet dog gerne ser, at der blev gjort noget, da de danske avlsdyr er af så god kvalitet.
- Vi vil også meget gerne være med, men det er nok for sent, at det bliver bragt op. Det kræver også, at man laver det lovforslag om, som ligger der lige nu. Her må man ikke have avlsdyr. Så det er noget af en kovending, at det kommer op nu. Det er meget positivt, at der kommer en åbning, men det skulle være kommet på banen for mindst en uge siden, siger Steen Henrik Møller, som Effektivt Landbrug talte med kort inden, at Mogens Jensen (V) igen klokken lidt i 13 selv skød idéen ned.
Også på Aarhus Universitet har man aflivet minkene på den forsøgsfarm, som man havde i Foulum. Dermed sluttede mere end 30 års forskning i pelsdyr, som man har haft på forsøgscentret, og forskerne står også her til at miste deres arbejde.