Regeringen: CO2-afgift skal understøtte fremtidens landbrug

- Danmark skal være klimaneutral i 2045. Vi skal levere en reduktion på 110 procent i forhold til 1990 i 2050. Vi indfører en CO2-afgift i dansk landbrug, og vi indfører en flyafgift. Og så kommer vi til at bruge mange af vores kræfter på faktisk at komme i mål med de høje klimaambitioner. Det vil sige, at selvom det kan lyde kedeligt, så bliver det med et meget stærkt fokus på implementeringen.

Sådan italesatte statsminister Mette Frederiksen landbrug og klima, da hun onsdag præsenterede regeringsgrundlaget ved et pressemøde på Marienborg.

Selve grundlaget er på hele 61 sider, og er blevet til efter hele 43 dages forhandlinger, der som bekendt er endt med en regering mellem Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre.

Regeringen vil indføre en CO2-afgift, men indtægterne fra afgiften skal gå tilbage til landbruget, fremgår det af grundlaget. 

Anerkender landbrugets klimaambitioner

I grundlaget anerkender regeringen, at landbruget selv har ambitioner for den grønne omstilling, og det bliver oplyst, at forslaget til en klimaafgift først bliver lagt frem, når Ekspertgruppen for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner. Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.

- Regeringen vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalinger, udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel, hedder det i regeringsgrundlaget.

- Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd med det, som et bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven fra 2020, skriver regeringen videre. 

Penge til minkavlere hurtigere

Samtidig kan de nu tidligere minkavlere se frem til at få afsluttet deres erstatningssager hurtigere, lover regeringsgrundlaget.

- Minkavlerne og deres familier har en helt rimelig og berettiget forventning om at kunne komme videre med deres liv, og vi har som samfund behov for, at der
med afslutningen af erstatningssagerne sættes et ordentligt og værdigt punktum. Regeringen vil i starten af 2023 præsentere en model, der giver minkavlerne deres erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere, skriver regeringen.

Endelig vil regeringen også undersøge mulighederne for at lempe reglerne for at sælge og rive tomme boliger ned. Samtidig skal flere nedlagte landbrugsejendomme gøres beboelige for flere familier.

Mødet var præget af de mange løfter, som de tre regeringspartier var kommet frem til. Men der er ikke lagt nogen køreplan for indførelsen af de mange ting, erkendte Mette Frederiksen på mødet.

- Vi har, kan vi godt afsløre, forhandlet dag og nat det sidste stykke tid, så vi har ikke en præcis køreplan endnu. Vi kommer til at sætte nogle af de store udviklingsprojekter i gang, vi kommer til at træffe nogle beslutninger, men vi kommer ikke til at gøre det hele på én gang, og vi skal nok vende tilbage, når vi er klogere på en tidslinje, sagde hun.

Kompromisser om drikkevand

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at de tre regeringspartier efter alle solemærker at dømme har givet indrømmelser i forhold til BNBO-problematikker. I hvert fald fremgår det af regeringsgrundlaget, at den nye regering straks vil tage initiativ til en akut plan for at beskytte BNBO-områder.

Her skal det sikres, at alle parter gør en stor indsats, og at der er incitament til at omstille sig, står det at læse.

I den forbindelse skal vandselskaberne have bedre muligheder for at sikre grundvand i deres egne områder, og regeringen vil samtidig øge drikkevandsfondens midler.