Selv om den nye SMV-regering indfører CO2-afgift på landbruget, får det nye regeringsgrundlag alligevel gnubbede ord med på vejen fra flere sider.
- Danmark skal være klimaneutral i 2045. Vi skal levere en reduktion på 110 procent i forhold til 1990 i 2050. Vi indfører en CO2-afgift i dansk landbrug, og vi indfører en flyafgift.
Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen onsdag sammen med Jacob Ellemann og Lars Løkke Rasmussen præsenterede det nye regeringsgrundlag.
CO2-afgift skal understøtte fremtidens landbrug
Frederiksen tilføjede, at den nye regering ville have et meget stærkt fokus på selve implementeringen af de nye klimamål. De siger, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045, og at man i forhold til 1990 skal have sænket CO2-udledninger med 110 procent i 2050.
Gårn Hansen: Det er ikke nok
Men selv om miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i sidste uge slog på tromme for en CO2-afgift på landbruget på 1100 kroner, så mener han ikke, at tiltagene i regeringsgrundlaget, som det er nu, er nok til at Danmark kan komme i mål med klimaindsatsen. Det siger han til DR Nyheder.
Ifølge den miljøøkonomiske vismand skyldes det, at det også fremgår af regeringsgrundlaget, at klimaindsatsen ikke må gå ud over landbrugets konkurrenceevne, og heller ikke må koste arbejdspladser i erhvervet.
Og da arbejdspladser i fødevareklyngen i høj grad er bundet op på husdyrproduktion, vil det ikke rykke noget, mener Lars Gårn Hansen. På trods af at landbruget skal sænke emissionerne med 5 millioner tons CO2 i 2030.
Også hos Klimarådet får tiltagene i forhold til landbrug en kølig modtagelse hos formand Peter Møllgaard. Han mener, at der er brug for at gøre noget mere, især for udledningen af metan hos kvægavlere.
- Det er kvæget, der er den tunge udleder af metan. Og det er et selvstændigt fokuspunkt, at metanudledningerne gerne skulle hurtigt ned, fordi det er den måde, vi hurtigst kan få reduceret de samlede udledninger af drivhusgasser, siger Peter Møllgaard til DR Nyheder.
Kan ændre regnemodeller
Til gengæld mener man hos den grønne tænketank Concito, at de ændrede mål for et klimaneutralt Danmark i 2045 vil få betydning for implementeringen af klimatiltag, i forhold til det gamle 2050-mål. For det vil ændre de regnemodeller, som man bruger i ministerierne, siger direktør i Concito, Christian Ibsen til Klimamonitor.
- Det sætter pejlemærker inde i ministeriernes maskinrum, hvor ting skal indfases hurtigere. Det gælder for eksempel landbruget og opsætning af havvindmøller. Det har en konkret effekt, siger han til mediet.