Talen om en CO2-afgift på landbruget er med til at ændre landbrugsejendomsmarkedet. De kapitalstærke fonde og selskaber samt godt etablerede landmænd får en fordel, mens de mindre polstrede købere og specielt de unge førstegangskøbere bliver sejlet agterud, mener Berg Risager fra Nybolig Landbrug.
Indehaveren af Nybolig Landbrug Berg Risager er bekymret over den retning, som landbrugsejendomsmarkedet er inde i. Især med tanke på den kommende CO2-afgift, der vil ramme landbruget.
Han mener, at de kapitalstærke fonde og selskaber samt godt etablerede landmænd får en fordel, som de mindre polstrede købere og førstegangskøberne skal kæmpe ekstra for.
- Det er faktisk anden generation af førstegangskøbere, der nu for en stor dels vedkommende bliver sejlet agterud. For omkring ti år siden blev kravet til egenkapital så voldsomt, at landbrugsmarkedet blev helt forandret. Det var herefter mest naboopkøb eller andre godt etablerede landmænd, der var i stand til at honorere egenkapitalkravene og kunne købe landbrug. Der kom til at mangle et generationsskifte. Det sker igen – og med fornyet kraft i øjeblikket, skriver Berg Risager.
- Klimarådet, som mange lytter til, siger jo direkte, at med en CO2-afgift på 750 kroner pr. CO2e vil 45 procent af dansk landbrug få alvorlige økonomiske problemer, fortsætter han.
Berg Risager spørger, hvilket pengeinstitut der, som det ser ud nu, kan anbefale en ung køber at give sig i kast med landbrug, før usikkerheden er fjernet.
Giv Martin Pinholt en klapsalve
Langstrakt affære
- Usikkerheden består, indtil politikerne har besluttet, hvad de vil – og da de venter på Svarer-udvalget, kan det blive en langstrakt affære. Svarer-udvalget har igen-igen udsat sin rapport om, hvordan man kan pålægge landbruget en afgift. Nu kommer rapporten først efter sommeren. Formodentlig vil der gå endnu længere tid. Det betyder, at de købere, der er på markedet i forvejen, og de købere der har kapital i ryggen, har væsentlige fordele i ejendomshandler i mindst et halvt år endnu, fordi de kan handle uden at være så afhængige af ekstern finansiering, mener han.
Berg Risager påpeger, at det i regeringsgrundlaget godt nok hedder, at landbrugserhvervet skal udvikles – ikke afvikles – og at konkurrenceevnen ikke må ødelægges.
- Men hvis man ikke har mulighed for at købe en ejendom, fordi politisk usikkerhed giver pengeinstitutterne kolde fødder, falder mulighederne på gulvet med det samme. Det giver en stor skævvridning, der gavner de kapitalstærke. Det gør, at det er lettere at handle store ejendomme, imens de små bliver sværere omsættelige, og unge landmænd, der gerne vil i gang på en mindre ejendom, har svært ved at få foden under eget bord. Er det det politikerne ønsker? slutter han.