Det går meget langsomt med at få udtaget lavbundsjorde, og det skyldes ifølge eksperter blandt andet et tungt administrativt puslespil.
Det går meget langsomt med at udtage lavbundsjorde, der skal være med til at sikre, at landbruget kommer i mål med at sænke udledningen af klimagasser.
Indtil videre er der således blot udtaget 532 hektar jord, cirka en halv procent af de 100.000 hektar jord, som det er planen, der skal tages ud inden 2030. Og det skyldes blandt andet et tungt administrationssystem. Det skriver Ingeniøren.
I Landbrugsstyrelsen erkender man, at der er udfordringer.
- I virkeligheden er mængden af snublesten jo stor. Det kan være virkelig svært at orientere sig som lodsejer, og den økonomiske konsekvens kan være meget usikker, så det sker, at der er velvillighed, men at nogle alligevel hopper fra, og så kan et helt projekt måske ikke gennemføres, siger Jesper Graversen, der er teamleder i Landbrugsstyrelsen, til Ingeniøren.
Afgørende med hurtig indsats
Tidligere i år kom en ekspertgruppe med en række anbefalinger til at få sat gang i udtagningerne, og et af dem gik på at få lavet en bindende aftale mellem myndighederne.
Hos Landbrug & Fødevarer har man længe peget på, at der skal sættes ind i forhold til administrationen af ordningerne hos både stat og kommuner.
- Der er brug for, at staten aftaler med kommunerne, hvor meget lavbundsjord, de skal udtage, og hvilke ressourcer de skal have for at understøtte processen, sagde klimadirektør Niels Peter Nørring tidligere i år.
- Udtagning af lavbundsjord er nemlig overordnet set en myndighedsopgave, hvor især kommunerne har en vigtig rolle, og det er helt afgørende, at der så hurtigt som muligt kommer afklaring om de langsigtede, økonomiske rammer, tilføjede han.
Undersøgelse bekræfter tendens
En undersøgelse lavet af kandidatstuderende hos Københavns Universitet, Dag Christian Falk, har samtidig afsløret, at villigheden blandt landmænd til at deltage i klimalavbundsprojekter bliver større, hvis myndighederne tager sig af det administrative.
Flere nøgler til lavbundsproblematik
I en undersøgelse præsenterede han 231 landbrugere for enten den nuværende ordning eller en fiktiv ordning med mindre administration. Og forskellen i den respons, han fik, var betydelig.
- I villighed til at udtage lavbundsjord, hvor 5 betyder, at man gerne vil udtage, og 1 betyder, at man ikke vil udtage, er det sådan, at dem, der bliver præsenteret for den fiktive ordning, hvor kommunen har de administrative byrder, er i gennemsnit 0,53 mere villige til at udtage jord, selv om de stadig er skeptiske, sagde Dag Christian Falk tidligere i år til Effektivt Landbrug.
Han tilføjede ved den lejlighed, at når der tages hensyn til statistisk usikkerhed, ligger de landbrugere, der bliver tilbudt en ordning med færre forpligtelser, med 95 procents sikkerhed i et konfidensinterval (dvs., at der er 95 procent sandsynlighed for, at parameteren ligger i intervallet) på 2,6-3,1, mens den anden gruppe ligger i et konfidensinterval på 2,05-2,50.