Udfordringer i markedet som lav grisenotering, corona-pandemi, afrikansk svinepest og stigende priser på råvarer og fragt har skabt den perfekte storm for røde tal på bundlinjen, massiv sænket eksport og reduceret antal medarbejdere hos Vissing Agro.
At 2021 har været et udfordrende år for agroselskabet Vissing Agro vil være en underdrivelse.
Rejserestriktioner som konsekvens af Covid-19, afrikansk svinepest, der har oversvømmet marked med svinekød, usædvanligt lave noteringer på grise, samt enorme stigninger på fragt- og råvarepriser har været for meget for den midtjyske leverandør af staldinventar at stå i mod.