Til foder er hestebønner en fordel for klimaet, da det gør dig mindre afhængig af importeret sojaskrå. Men ud fra et økonomisk udgangspunkt giver det ikke mening at fodre med, fortæller rådgivere fra Velas.
Prisen på indkøbt sojaskrå er skudt i vejret de seneste måneder, og derfor stiger interessen naturligvis for at finde alternativer.
Et af de alternativer er hestebønner, som vi relativt nemt kan dyrke i Danmark, fortæller Casper Andersen, planteavlskonsulent i Velas.
- Vi har efterhånden en del års erfaring med dyrkning af hestebønner i Danmark, og vi ser lige nu gennemsnitlige udbytter på alt fra 35 til 45 hektokilo pr. hektar. Siden 2017 har arealet ligget på cirka 20.000 hektar med årlige udsving, og vi er efterhånden blevet skarpe på, hvad der skal til for at dyrke hestebønner, fortæller Casper Andersen.
Krav til god vandforsyning
Han fremhæver, at vandforsyningen under afgrødens blomstringsperiode og bælgsætning er altafgørende for et succesfuldt udbytte. Fra begyndende blomstring indtil begyndende modning er vandunderskud den mest begrænsende faktor for stabilt højt udbytte.
- Man skal ikke gå på kompromis med jordboniteten, når man placerer hestebønner i sin markplan. Af samme grund fungerer hestebønner rigtig godt på vandet sandjord, hvor man typisk vander afgrøden 1-2 gange mere end vårkorn. Eller på en god lerjord med høj vandkapacitet, siger han.
Hestebønners plads i sædskiftet
På mange bedrifter vil hestebønner passe godt ind i et sædskifte. Det er der flere grunde til. De nuværende efterafgrødekrav betinger en høj andel af vårsæd i markplanen, og her kan hestebønner være et godt alternativ til vårbyg eller havre i de »korn-trætte« sædskifter, fortæller planteavlskonsulenten.
- Hestebønners forfrugtsværdi til en efterfølgende vinterhvede er mindst lige så stor som en vinterraps. Det viser sig ved god etablering i tjenlig jord med forbedret jordstruktur og en god N-eftervirkning. Ofte kan hveden sås direkte uden pløjning, siger han og peger på, at hestebønnerne også kan passe godt ind som en ekstra sanerende afgrøde i et sædskifte med raps, så der kommer 5-6 år mellem rapsen.
Økonomien i hestebønner
I praksis vil hestebønner ofte erstatte vårbyg i marken. For hjemmeblanderen, som selv avler hestebønner, vil valget stå mellem at sælge bønnerne til grovvaren eller fodre dem op i stalden.
- I bund og grund så handler det jo om, hvorvidt stalden kan betale marken det samme for hestebønnerne, som grovvaren kan, siger Casper Andersen, der bliver suppleret af Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderspecialist i Velas.
Han peger på, at grisenes produktivitet er god, når der fodres med hestebønner frem for sojaskrå, men samlet set er hestebønnerne for dyre at fodre med, fortæller Peter Mark Nielsen.
- Det kan ganske enkelt ikke betale sig med hverken de nuværende eller historiske prisniveauer på soja og hestebønner. Det er derfor ikke noget, jeg vil anbefale ud fra et økonomisk synspunkt, siger Peter Mark Nielsen.
Helt konkret er der et gab på omkring 40 kroner pr. hektokilo mellem soja og hestebønner, da frembringelsesprisen på hestebønner er 250 kroner pr. hektokilo, men at det maksimalt må koste 210 kroner pr. hektokilo til fodring. Og det gab kan formodentlig ikke indhentes hverken hos grisene eller i marken.
Kan give gevinst på klimasiden
Peter Mark Nielsen peger dog på, at det meget vel kan give mening ud fra et klimamæssigt synspunkt. Sojaskrå er nemlig blevet fremhævet som en af de store klimasyndere, og det derfor giver mening at finde alternativer.
- Selvom det ikke lige nu giver mening rent økonomisk, så kan det meget vel være, at det bliver tilfældet, hvis der bliver behov for klimaregulerende tiltag i fremtiden. Der er det i hvert fald et godt værktøj, da det kan sænke forbruget af sojaskrå betydeligt og ved egen avl er lokalproduceret foder, som hverken skal transporteres eller risikerer at komme fra tidligere regnskovsområder, siger han og understreger, at det er vigtigt at se på hele ejendommen, inden man tager hestebønner med i sædskiftet.
- Man skal få belyst alle fordele fra mark til stald og få klarlagt, hvor der eventuelt kan opstå udfordringer med håndteringen.