Landmand kritiserer Landbrug & Fødevarer for at tabe millioner af svineproducenternes penge

Ulrik Lundgaard fra Solvang Svineavl er af retten blevet tilkendt syv millioner kroner fra L&F, efter at erhvervsorganisationen uberettiget nægtede avleren at videresælge sine avlsrettigheder efter en opsigelse. Han kritiserer nu bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion for dårlig ledelsesstil.

Landbrug & Fødevarer, Svineprodukten (LFS) har valgt ikke at anke sagen til Landsretten, som de tabte mod Solvang Svineavl i Sø- og Handelsretten 7. juni i år.

Det betyder, at LFS har måttet betale syv millioner kroner til Ulrik Lundsgaard, ejeren af Solvang Svineavl ved Eskebjerg på Nordvestsjælland.

Oveni dette beløb skal erhvervsorganisationen betale sagens omkostninger på 500.000 kroner, en regning til advokatfirmaet Kromann Reumert samt en lille halv million kroner i procesrenter, hvilket lander i omegnen af små ni millioner kroner.

- Og når man læser pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer (fra domsdagen red.), så lyder det jo næsten som om, at de selv mener, de egentlig har vundet, siger Ulrik Lundgaard.

- Sværtede faglighed til

Ulrik Lundgaard forklarer, at han er glad for rettens resultat. Men efterfølgende føler han stadig, at en del ting har fået lov til at stå uimodsagt hen. Det meste handler om det, han betegner som en ubegrundet sværtning af fagligheden på Solvang Svineavl.

I dag er Solvang Svineavl med under Danish Genetics’ avlssystem i stedet for Danbred. Danish Genetics blev dannet i 2018 af en række danske avl- og opformeringsejere. Og Ulrik Lundgaard mener ikke, det havde været en mulighed at blive en del af Danish Genetics, hvis den påståede faglighed var så skidt, som repræsentanterne fra LFS prøvede at belyse under retssagen.

- De bliver ved med at sige, at vi var ekstremt dårlige, men det var vi ikke. Jeg har dokumentation for, at vi var i top tre med hensyn til Yorkshire-svin i tre måneder og i top fem i omkring et år. Derudover var vi ikke under gennemsnittet i den periode, hvor jeg var ejer af virksomheden, og jeg synes ikke, at opsigelsen er rimelig, siger Ulrik Lundgaard.

Kritik af bestyrelse

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke har været mere kritik af bestyrelsen for LFS, når de på den måde har ødslet omkring ni millioner kroner væk af svineproducenternes fælleskasse. Og det er fra et landbrug, som er trængt nok i forvejen, siger Ulrik Lundgaard.

Som Ulrik Lundsgaard ser det, så handler sagen enten om »magtbegærlighed«, som han formulerer det, eller en mangel på konsekvenstænkning.

Sagen kort fortalt

I 2014 valgte LFS at opsige kontrakten med Solvang Svineavl. I samme forbindelse oplyste erhvervsorganisationen overfor avlsgården, at de ikke måtte videresælge deres avlsrettigheder til trods for, at andre avlere på omtrent samme tidspunkt havde fået lov til at sælge og købe rettigheder indbyrdes.

Ved at nægte denne rettighed stod Stig Lundgaard – faderen til Ulrik og ejeren af Solvang Svineavl i 2014 – pludselig med rettigheder til en anslået værdi på syv millioner kroner, der endte med at have en værdi på nul kroner.

- Vi havde lige været igennem en hård sanering og måtte pludselig afskrive værdien med syv millioner kroner, hvilket var et voldsomt beløb, siger Ulrik Lundgaard til Effektivt Landbrug.

Han forklarer, at de på Solvang Svineavl var de første nogensinde, som var blevet opsagt uden at få lov til at sælge rettighederne videre.

I 2008 blev Solvang Svineavl nødt til at gennemgå en total sanering. Og da det var lige, imens finanskrisen rasede, var der ikke råd til at købe de bedste dyr for at komme på fode igen. Noget der betød, at det ville tage lidt længere tid at komme op på samme niveau som før saneringen, forklarer Ulrik Lundgaard.

Men i begrundelsen for opsigelsen var der intet nævnt om denne sanering og den naturlige, dårligere ydeevne, som skulle oparbejdes til et bedre niveau igen.

Som begrundelse for opsigelsen i LFS’ indstilling lød forklaringen, at Solvang Svineavl havde præsteret for dårligt fagligt. Et udsagn, som UIrik Lundgaard ikke kan genkende fra virkeligheden.

- Jeg dokumenterede i retten, at det simpelthen ikke passede med den dårlige performance. I hvert fald ikke set i forhold til vores sanering. Faktisk havde vi arbejdet os rigtig godt støt op ad ranglisten siden 2008, hvilket LFS selv påpegede flere gange i vores mailkorrespondance, siger Ulrik Lundgaard.

- Magtfuldkommenhed

Ulrik Lundgaard har ikke selv noget svar på, hvorfor Solvang Svineavl blev opsagt uden ret til at sælge deres kvoter videre.

- Mit bedste gæt er, at det handler om, at LFS gerne har villet demonstrere noget magtfuldkommenhed, forklarer han.

- I retten påstod Erik Larsen og Anders Vernersen – formand for LFS og afdelingschef for Avl & Genetik, Seges – at rettighederne aldrig havde været handlet med. Men under et avlermøde tre måneder forinden opsigelsen havde de selv sagt, at de mente at priserne var for høje. Så de vidste det jo godt, siger Ulrik Lundgaard.

Retssagen har ikke handlet om selve opsigelsen, for som Ulrik Lundgaard forklarer det, så er det at kunne blive opsagt en del af vilkårene i kontrakterne.

Men han bliver harm, når han læser udtalelsen fra Landbrug & Fødevarers chefjurist i pressemeddelelsen, der blev sendt ud på domsdagen.

- Det overrasker mig, at retten mener, at rettighederne i denne kontrakt kan overdrages, selvom kontrakten er opsagt af helt særlige grunde og med et varsel på 36 måneder, sagde chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs på daværende tidspunkt.

- Det lyder jo som om, at Landbrug & Fødevarer har været large og flottet sig ved at give mig 36 måneders opsigelse. Men det er jo en del af en forhandling i selve kontrakten, og som sådan bare det, vi som avlere har ret til. Det handler i hvert fald ikke om, at de har flottet sig, siger Ulrik Lundgaard.

Danish Genetics-balladen

Ifølge Ulrik Lundgaard så skabte sagen – og forløbet op til – stort røre i avlermiljøet i Danmark. Han fortæller, at mange avlere blev bange for Landbrug & Fødevarer. For hvad nu, hvis de selv fik frataget kvoter og rettigheder uden mulighed for at sælge dem videre?

- Det ville jo være voldsomt konkurrenceforvridende, hvis der på den ene side var avlere, der havde givet 30.000 pr. kvote, og så var der nogle, der kom ind på sidelinjen og fik dem gratis, siger Ulrik Lundgaard.

Siden sagen tog sin begyndelse i 2014, er der sket en række ting på svinegenetikområdet.

25 danske avl- og opformeringsejere dannede i 2018 selskabet Danish Genetics med samlet set 37.000 renracede avlssøer som fundament.

- Etableringen af Danish Genetics kommer som en naturlig konsekvens af LFS’ ændring af Danavl-systemet. De 25 virksomheder blev således opsagt af L&F, da de ikke kunne tiltræde det nye monopolistiske Danbred, hvor blandt andet avlerne og opformeringsbesætningerne skulle overgå til licensproduktion uden indflydelse på den kommercielle forretningsdel, lød det i en samlet udmelding til medierne fra ejerkredsen.

Ulrik Lundgaard forklarer, at alle opsagte avlere, som sidenhen ikke ønskede at blive i Danbred-regi, har solgt deres avlsrettigheder, på nær Solvang Svineavl. Hvilket retten også lagde meget vægt på i domsafsigelsen, da alle er opsagt på samme vilkår.

Motivationsfaktor

Ulrik Lundgaard mener, at det med at opsige den »svageste« avler var et udtryk for en forfejlet ledelsesstrategi.

- Der kan være forskellige ledelsesmetoder til at få avlere til at præstere godt. Uanset hvad vil der altid være én, der er den dårligste, ligegyldigt hvor højt niveauet er. Men han (Erik Larsen, formand for LFS, red.) mente, at én af avlerne skulle fyres engang imellem for at sætte eksempler for andre. Prøv at forestille dig, hvis din redaktør sagde »ok, den med de færreste likes skal fyres hvert år.« Ville det være motiverende for dig? Det er en strategi, der fører til usikkerhed og stress, mener Ulrik Lundgaard, som påpeger, at dengang i 2014 var der kun det ene avlsselskab i Danmark, så det var ikke bare muligt at hoppe over til andre.

Ulrik Lundgaard er uenig i, at det, at avlere handler deres rettigheder, skulle betyde, at det kun er de rigeste, der kan være med.

- Reglen er jo, at man maksimalt må eje 10 procent af avlssvinene, så man vil aldrig kunne opnå monopoltilstand. Og det, at en rettighed koster penge, motiverer yderligere til, at man gerne vil skabe mere værdi ud af den. Så jeg forstår ikke, hvorfor vi skulle straffes økonomisk for at ændre en praksis, siger Ulrik Lundgaard.

alexander@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 55

Læs også