HedeDanmark opfordrer til, at man har bioaske med i tankerne, når næste års gødningsstrategi skal lægges. Bioaske stammer fra afbrænding af træ og halm, og har et forholdsvis højt indhold af fosfor og kalium og kan endda anvendes af økologer.
Efter en hektisk periode med høst og afgrødeetablering går vi nu ind i en mere rolig periode, hvor næste sæson kan blive planlagt og optimeret. Sorter til vårsæden skal bestilles, plantebeskyttelsesmidler skal vælges og gødningsstrategien skal lægges fast. Hvilken gødning skal vælges, for at optimere økonomien på bedriften?
- Husk at inddrage de alternative gødninger - såsom biogødning, som er spildevandsslam, men også bioaske - i dine overvejelser. De kan reducere dine udgifter betragtelig – og så virker de ganske godt, fortæller Christian Rydahl, projektleder hos HedeDanmark og Erik E. Olesen, Fagspecialist i HedeDanmark.
De har kigget på brugen af bioaske som alternativ fosfor- og kaliumgødning.
Afbrændt træ og halm
Bioaskebekendtgørelsen definerer, at bioaske stammer fra afbrænding af træ og halm.
- Det vil sige, at asken stammer fra helt naturlige, vegetabilske produkter, som er brændt af for at få grøn energi. Ved afbrænding udnyttes alt kulstof som bekendt til varme, og tilbage bliver en aske, med et relativt højt indhold af fosfor (P) og kalium (K). Ved at bringe asken tilbage til det naturlige kredsløb, recirkulerer og genanvender vi næringsstofferne på den optimale måde, forklarer Christian Rydahl.
Indholdet af næringsstoffer i bioaske kan variere meget alt efter hvad der er benyttet som brændsel. Men ofte ses et indhold på cirka 5 kg P/tons aske og cirka 40 kg K/tons aske.
- Bioaskebekendtgørelsen har nogle grænser for, hvor store mængder, der kan udbringes pr. hektar. Normalt giver det en dosering på omkring 5 tons pr. hektar, hvorved der tilføres cirka 25 kg P pr. hektar og 200 kg K pr. hektar – dog med variation, lyder det.
Pris og effekt
Christian Rydahl forklarer, at hvis der tages udgangspunkt i ovenstående gennemsnitlige mængde, og benyttes aktuelle værdier for P og K, så vil modtagelse af bioaske repræsentere en gødningsværdi på omkring 1.000 kroner/hektar.
- Det er naturligt at spørge, om næringsstofferne i bioasken er plantetilgængelige, eller om de er så hårdt bundet til asken, at de ikke kommer afgrøden til gode. Det er heldigvis blevet undersøgt grundigt – og det korte svar er ja – bioaske er en udmærket gødning.
En række Landsforsøg har gennem tiden synliggjort, at kalium fra bioaske i langt de fleste tilfælde kan erstatte kalium i handelsgødning.
- Der har været større usikkerhed om, hvorvidt fosfor i bioaske er plantetilgængeligt eller ej. Heldigvis er dette blevet undersøgt – blandt andet via et stort forskningsprojekt med Aarhus Universitet som tovholder. Projektet hed GØDP (Gødningsværdi af fosfor i restprodukter), og her blev effekten af fosfor i blandt andet Bioaske grundigt undersøgt. Resultatet var, at fosfor virkede rigtig godt – fuldt ud på linje med fosfor i for eksempel husdyrgødning, siger Erik E. Olesen.
Bioaske kan også være en kilde til næringsstoffer for økologer.
- På positivlisten i »Vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion« fremgår der nemlig »træaske«. Det vil sige, at træaske er en mulighed som konventionel P- og K-gødning på økologiske arealer, siger Erik E. Olesen.