20 områder du skal have for øje, når kvægfoderet er dyrt

Med de høje foderpriser i mælkeproduktionen er det essentielt at få mest ud af det, man har. John Jensen, kvægrådgiver hos Velas, lister her 20 punkter op, hvor man som mælkeproducent kan finde besparelser.

I skrivende stund er dagspriserne på stort set alle fodermidler i et niveau, så det får indflydelse på en kvægbedrift.

- Til gengæld er mælkeprisen også så høj, at der ikke må tabes mælkeydelse for at opnå besparelser på fodringen, fortæller John Jensen, kvægrådgiver hos Velas i Vissenbjerg.

- Når tingene ikke er, som de plejer, kan man blive nødt til at tænke mere over sine dispositioner, siger han.

Han har derfor oplistet en række områder, man som mælkeproducent med rette kan kigge på for at se, om der er en gevinst at hente.

Inspiration til forbedring

- Det er ment som en inspiration, og det er naturligvis ikke alt, der lige passer til hver enkelt bedrift. Men hvis der er nogle områder, man kan forbedre sig på, så bør man gå efter det – for der er altså mange penge at hente ved at optimere her, siger han.

Her skal du kigge i marken:

  • Har man det grovfoderareal, som passer til forbrug og nødvendige lagre, eller er det i år, at man sår mere korn eller høster noget af majsen til kerne eller kolbemajs
  • Skal græsset tages mere letfordøjeligt og dermed formentlig også med mere protein
  • Skal man forsøge at skaffe efterslæt for at drøje på foderet til kvierne
  • Skal man have eget korn ind i foderrationen
  • Er roer med de kendte høje udbytter et alternativ, som kan praktiseres
  • Har man plads i markplanen og jord, som er driftssikker nok til hestebønner

Her skal du kigge i stalden:

  • Hold grundigt øje med terminerne på foderkontrakterne, så du ikke mister noget på kontrakt og reguler om muligt forbruget i forhold til kontrakterne. Vær samtidig parat til at opbygge lagerbeholdning
  • Optimer foderniveauet ved både køer og kvier
  • Optimer proteinniveauet ved både køer og kvier, eventuelt ved hjælp af mere holdopdeling
  • Test om køerne langsomt kan vænnes til mere grovfoder uden at reagere på mælkeydelsen
  • Overvej om kraftfoderet skal erstattes af rene råvarer
  • Overvej om kornbærme kan erstatte noget at kraftfoderet eller rapsen
  • Skal man søge dispensation ved Arla og slå over på GM sojaskrå
  • Kan Bergafat eller lign. erstattes af Bovi LM eller calcium forsæbet fedt
  • Kan Bergafat eller lign. erstattes af mere rapskage eller mere fedt i kraftfoderet
  • Kan non GM soja erstattes af rapsskrå
  • Er det muligt at få fat i biprodukter og lade dem erstatte kraftfoder eller korn og evt. også erstatte grovfoder, da det jo også bliver dyrere at avle pga. højere alternativt dækningsbidrag på jorden
  • Kan specialmineraler erstattes af basis mineraler
  • Kan skummetmælksbaseret sødmælkserstatning (og sødmælk) erstattes af vallebaseret sødmælkserstatning til de lidt større spædekalve
  • Minimer svindet i foderet i både stald og siloer – det er et af de helt vigtige områder lige nu

Læs også