Formanden for Djursland Landboforening er »fuldstændig uforstående« over for grundlaget for myndighedernes nye indsatskrav til efterafgrøder, som rammer Djursland massivt.
- Vi har som svar på vores høringssvar til Miljøstyrelsens Vandområdeplan fået at vide, at der i 2024 skal laves en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen. De nye efterafgrødekrav burde afvente denne evaluering.
Sådan lyder det fra formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, efter at landets landmænd for nylig blev præsenteret for Landbrugsstyrelsens nye kort over indsatskrav til efterafgrøder.
- Vi har landmænd, som ender med op mod 60 procent efterafgrøder og efterfølgende vårafgrøder. Det kan jo ikke passe
Hans Gæmelke, formand, Djursland Landboforening
Landboformanden konstaterer, at ikke nok med, at kravet noget overraskende allerede skal indføres i 2024; indsatsbehovet er også enormt stort på Djursland.
- Vi har landmænd, som ender med op mod 60 procent efterafgrøder og efterfølgende vårafgrøder. Det kan jo ikke passe – de nye krav har jo slet ikke hold i virkeligheden, lyder det fra Hans Gæmelke, der stiller sig »fuldstændig uforstående« over for de nye krav.
- Det giver ingen mening
Ifølge landboforeningen stiger kravet til den gruppe af landmænd, som skal levere flest efterafgrøder, fra omkring 30 procent til over 40 procent samtidig med, at selvsamme landmænd har de pligtige efterafgrøder samt – for nogens vedkommende – husdyrefterafgrøder.
Djursland Landboforening sendte for et år siden et høringssvar til Vandområdeplan 3, hvor landboforeningen på det kraftigste understregede, at målbelastningerne var og er baseret på modeller, som er fejlbelagte og ikke eksisterende målinger. Derfor opfordrede landboforeningen Miljøministeriet til at genberegne målbelastningen.
- Vandområde Djursland Øst, som tidligere fik udledt mindre kvælstof, end det kunne tåle, skal nu med den samme udledning have reduceret kvælstoftilledningen. Det giver ingen mening. Det er da enormt utroværdigt. Hvor i alverden bliver fagligheden af, spørger Hans Gæmelke.
Han oplyser, at landboforeningen ikke fik svar på sit spørgsmål i det efterfølgende høringsnotat fra Miljøstyrelsen. Styrelsen har nemlig valgt at skubbe alle faglige spørgsmål fra høringsfasen over i den såkaldte second opinion, som ifølge Landbrugsaftalen fra 2022 skal laves, med efterfølgende politisk genbesøg af Vandplanen i løbet af 2024.
Uforståelig konklusion
- Vi mangler simpelthen en ordentlig forklaring på det nye indsatskrav. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan ministeriet er kommet frem til denne konklusion, som får så store konsekvenser for vores landmænd. Det mindste, ministeren kan gøre, er da at afvente den faglige evaluering, lyder det fra Hans Gæmelke.
De nye indsatskrav betyder, at det samlet set nu er et mindre areal i Danmark, som skal levere den målrettede indsats.
- Det mindste, ministeren kan gøre, er da at afvente den faglige evaluering
Hans Gæmelke, formand, Djursland Landboforening