Hollandsk Arla-konkurrent skærer 211 arbejdspladser i omstrukturering

Mejeriet FrieslandCampina vil omstrukturere sine ostepakningsaktiviteter og agter at lukke sin placering i Genk i Belgien. Lukningen vil medføre tab af 211 arbejdspladser. De involverede medarbejdere er blevet informeret om planen.

Det hollandske mejeriselskab FrieslandCampina barsler med planer om at lukke sin afdeling Yoko Cheese i Genk i Belgien. Det vil føre til afskedigelsen af 211 medarbejdere, skriver selskabet i en pressemeddelelse torsdag. 

Beslutningen er baseret på den nuværende underudnyttelse af ostepakningsnetværket, yderligere porteføljeoptimering samt ønsket om at opnå synergifordele ved at koncentrere ostepakningsaktiviteter i Wolvega og Leerdam. Omstruktureringen vil ifølge FrieslandCampina yderligere styrke mejerivirksomhedens konkurrenceposition. 

Planerne er en del af accelerationen af virksomhedsstrategien 'Our purpose, our plan,’ (’vores formål, vores plan’, red.) som virksomheden meldte ud den 10. november, og skal bidrage til en strukturel reduktion af overkapacitet og annoncerede besparelser.

- I tråd med vores strategi søger vi løbende måder til yderligere at forbedre vores position med hensyn til værdiskabelse og omkostningsoptimering. Selvfølgelig gør vi dette efter nøje overvejelse af alle interesser, herunder de berørte medarbejderes, lyder det fra Hans Meeuwis, der er direktør for FrieslandCampina Dairy Essentials.

- Jeg er klar over, at hensigten om at lukke vores Genk-placering har stor indflydelse. I tilfælde af lukning vil virksomheden give vores medarbejdere maksimal støtte til at finde nye job, tilføjer han.

Den planlagte lukning af Genk-placeringen er planlagt i slutningen af 2021.

Læs også