Kort levetid: Lidl i Tyskland afskaffer atter landmandsbonus for svinekød

Discountkæden Lidl i Tyskland annullerer endnu engang tillægget for svinekød fra Tyskland. Den konkurrencemæssige ulempe er for stor, lyder det fra kæden.

Efter knapt to måneder afskaffer Lidl nu prisstigningen på tyske svinekødsprodukter. Det blev bekræftet af Schwarz Group-virksomheden torsdag overfor det tyske landbrugsmedie Agrarheute.

- Udviklingen i de sidste par uger har vist, at markedet ikke har fulgt vores prissignal. Det skabte en betydelig konkurrencemæssig ulempe for os, forklarer Lidl i Tyskland.

Den 10. december meddelte discountkæden, at den ville hæve forbrugerpriserne for ti varer fremstillet af svinekød med øjeblikkelig virkning svarende til 1 euro (7,44 kroner) per kilogram. De ekstra indtjeninger skulle betales fuldt ud til landmændene gennem slagtere og marketingfolk.

Det er dog ikke muligt for Lidl at holde priserne permanent og udelukkende på et højt niveau, lyder det fra kæden. 

- Fra nu af er vi nødt til at tilpasse os markedet på svineprissegmentet.

Ikke desto mindre forsikrede Lidl, at kæden vil fortsætte med at fremme det tyske landbrug ved at støtte de igangværende diskussioner konstruktivt og stole på produkter fra det lokale landbrug.

Læs også