Åbent hus i Gremmeløkke

Eldrevne havetraktorer og robotplæneklippere, der kører efter GPS, er blandt de spændende nyheder, Gremmeløkke Maskinforretning viser frem, når de holder åbent hus sidste weekend i marts.

I dagene 30.-31. marts og 1. april er der åbent hus hos Gremmeløkke Maskinforretning.

- Det er en tradition, vi har haft i nu 44 år, lyder det fra Anders Ryberg, da LandbrugFyn fanger ham til en kort kommentar, inden det går løs.

- Vi glæder os. Det begyndte som en fødselsdagsåbning – i dag er det stadig tilfældet, men også en kærkommen anledning til at få talt med alle de kunder, vi har igennem forretningen i løbet af året.

- Og så er det en mulighed for de nye i nærområdet til at se, hvad vi er for nogen, og hvad vi kan, smiler han.

Gode tilbud, spørgsmål og nyheder

Anders Ryberg fremhæver, at der både vil være pølser og gode tilbud i løbet af weekenden, ligesom det er muligt at få svar på de spørgsmål, man måske har gået og tænkt over i løbet af vinteren.

Og så er der selvfølgelig præsentation af nyheder.

- Denne sæson har vi blandt andet fokus på de batteridrevne maskiner fra Stiga.

Gremmeløkke Maskinforretning stiller i løbet af weekenden med åbent hus tre maskiner, der kører på batteri, frem, som man kan prøvekøre.

- Jeg er ret sikker på, at det vil være en positiv oplevelse. Drej nøglen og kør. Man skal bare huske at lade den. Jeg er i hvert fald begejstret over, hvordan udviklingen har taget fat, understreget Anders Ryberg, og fremhæver modellen Stiga Swift.

Delbart batteri

- Her har vi et batteri, der er delbart og passer til flere forskellige maskiner. Det er virkelig smart. Det er jo batteriet, der er det dyre. Her får man en havetraktor til plænen, og et delbart batteri, der kan bruges til en lang række håndholdte redskaber.

Robot uden kabel

Ander Ryberg fremhæver derudover, at de har syv robotter, der alle kører via GPS, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at grave et kabel ned.

- Her sker opsætningen via telefon og computer, så der er virkelig sket en udvikling inden for havetraktorer og robotter, der er værd at komme at høre om, siger han.

Læs også