Syn og skøn indenfor snarlig synsvidde

Agerskovgruppen venter meget snart indkaldelse til syn og skøn i efterafgrødesagen, der er rejst på vegne af en gruppe landmænd. – Vi håber på en snarlig dom til vores fordel i sagen, der koster danske landmænd en hel bededag om året, nemlig tre milliarder i tabte indtægter, siger formand Jens Peter Aggesen forud for Agerskovgruppens generalforsamling.

Når Agerskovgruppen mandag 20. februar afholder sin årlige generalforsamling på Agerskov Kro, vil både den igangværende sag om efterafgrøder og nye trusler mod primærlandmændenes vilkår få tilhørernes fulde opmærksomhed. 

- Vi glæder os til at bruge en hel eftermiddag på det faglige grundlag og de reelle muligheder for at indføre en CO2-afgift på biologiske processer. Giver det overhovedet faglig mening overfor de mål, regeringen og nationen vil opnå ved at indføre afgifter efter modelberegninger på fotosyntesen og naturens processer. Vi tvivler, men lad os nu høre sagkundskaben, siger formand Jens Peter Aggesen som optakt til mødet. 

Formand Jens Peter Aggesen vil desuden under sin beretning overfor medlemmerne skulle fortælle om processen i den verserende efterafgrødesag, ganske som det skete ved generalforsamlingen sidste år. 

- Hvert år koster det danske landmænd det samme som en hel bededag at opfylde de - fagligt set – fejlagtige efterafgrødekrav, nemlig i omegnen af tre milliarder kroner. Det er derfor, Agerskovgruppen på vegne af en gruppe landmænd og Landbosyd har rejst sagen, der lige nu befinder sig i Østre landsret. 

Her er der nemlig sket det, at videnskaben og fagligheden er på kraftig indmarch i sagen, eftersom Landsretten snart giver grønt lys til syn og skøn med indkaldelse af faglig ekspertise. 

Dermed sendes der videnskab og faglig ekspertise ind i retssalen for at udfordre den åbenlyse fejlvurdering, der især på lerjordene koster landmændene i omegnen af tre milliarder kroner i mistet kornhøst fra de marker, der med regelsættet tvinges til at blive tilsået med vårsæd i stedet for de mere ydedygtige vintersædsafgrøder. 

Stresser landmænd

Når dertil kommer, at efterafgrøderne i ganske mange tilfælde ikke virker, men blot stresser landmændene med en så tåbelig regel at skulle etablere efterafgrøden, før den foregående afgrøde er høstet. Her er det i stedet naturen og miljøet, der må holde for, når landmændene tvinges til at dyrke en afgrøde med kortere vækstperiode. Med en lavere fødevareproduktion og flere steder en øget risiko for større udvaskning af kvælstof til følge. 

Det er disse faktuelle og videnskabelige betragtninger, der effektueres ved hjælp af syn og skøn, som Østre Landsret om kort tid ventes at give mulighed for. Trods statens protester i første omgang tvinges skønsmændene nu i retten til at svare på en masse vigtige tekniske spørgsmål som dybden og placering af sugecellerne i overvågningsprogrammet, konsekvenser for klimaet med al den ekstra kørsel i markerne på uhensigtsmæssige tidspunkter for biologien, værdien af den nytteløse reduktion af fødevareproduktion med mere. Forhold, der for flere af sagsøgernes vedkommende beløber sig til årlige tab på op mod en million kroner pr. landmand. 

Spørgsmål om de indlysende faglige fejl, hvor der i grundlaget for efterafgrøderne opereres med de samme gennemsnitstal for den påståede nytteeffekt af efterafgrøder ved både ler- og sandjord. Grundlag i fejlbehæftede målinger i forkerte dybder og på steder, der umuligt kan repræsentere alle forhold endsige et rimeligt repræsentativt tværsnit af disse. Dertil er naturen for forskellige og mangfoldig. 

Det er staten, som har bevisbyrden for, at regelværket er sammenhængende og systematisk som en betingelse for, at EU-reglerne er opfyldt. Det er det, der nu skal kulegraves med syn og skøn. 

De tre milliarder kroner, som landmændene mister hvert år, skal videnskabeligt fastslås i syn og skøn. For de i alt 26 medlemmer, sagen rejses for, er tabene beregnet til flere millioner – hvert eneste år. 

Agerskovgruppen forventer derfor, at de efterafgrødekravene fjernes hurtigst muligt, og det bliver muligt for den enkelte landmand af dyrke sin jord fagligt hensigtsmæssigt til glæde for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. Senest ved afsigelse af dom i sagen.

Læs også