Plastemballage på frugt og grønt forbydes

Onsdag stemte EU-Parlamentet for en ny forordning om emballage. Der blev blandt andet stemt om en række nye forbud, heriblandt et forbud mod brug af engangsplastemballage på en række madvarer – heriblandt uforarbejdet og frisk frugt og grønt.

Det skriver TV2 Nyhederne.

I marts indgik Europa-Parlamentet og Ministerrådet allerede en midlertidig aftale om at reducere brugen af engangsemballage, som Parlamentet nu har vedtaget.

Den såkaldte emballageforordning er et skridt i den rigtige retning, mener Christel Schaldemose, der er medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet.

- Det har aldrig givet mening, at agurker skulle pakkes ind i plastik. Det er så åbenlyst spild af ressourcer, fortæller hun til TV2 Nyhederne.

Aftalen skal imidlertid formelt godkendes i rådet, før den kan træde i kraft.

Læs også