Millionunderskud halveret: Dansk kyllingeproducent kæmper fortsat med røde tal

Danpo er Danmarks største producent af kyllingekød, men trods sin status kæmper virksomheden med røde tal på bundlinjen. Det har været tilfældet igennem flere år, men de seneste to regnskabsår har vist fremgang.

Sidste år blev årsresultatet halveret fra -66,6 millioner kroner til -32,9 millioner kroner. Det seneste regnskabsår viser ligeledes fremgang, men Danpo kommer fortsat ud med et millionunderskud. Denne gang på -15,8 millioner kroner. Det er dermed en halvering af underskuddet fra året før på -32,9 millioner kroner. Det skriver Landbrugsavisen.

Ifølge avisen er det et hårdt og konkurrencepræget marked med mange eksterne påvirkninger, som har sat sig på årsresultatet. Med det i ligningen er der hos ledelsen i Danpo tilfredshed med udviklingen, selvom resultatet isoleret ikke er tilfredsstillende.

Alligevel er der optimisme at spore. Landbrugsavisen skriver, at Danpo regner med, at kyllingekød også i fremtiden vil markere sig som det foretrukne kødprotein.

Danpo forventer derfor et resultat for 2024 på mellem 8 til 20 millioner kroner.

Læs også