DLG gør klar til at tage hul på et nyt, grønt kapitel i koncernens strategi. Ambitionen er at placere sig forrest i branchen som en vigtig nøgleaktør i den grønne omstilling af landbruget og fødevareindustrien, fortæller bestyrelsesformanden.
- Jeg synes, der er en fælles forståelse af, at vi skal rykke os, blive bedre til at forklare og gå i en mere offensiv, konstruktiv dialog med politikerne. Hvis de skal ændre meget i lovgivningen – og det skal de, hvis vi skal flytte os – så er det vigtigt, at de ved, hvad vi i DLG tænker i forhold til eksempelvis bæredygtige proteiner, robotteknologi og CRISPR.