Landmænd fra fastlandet får ø-støtte for brakjord: - En trussel mod lokalsamfundet

EU-støtten til landmænd på øer er ikke fulgt med udviklingen, og politikerne spiller højt spil med øsamfundenes fremtid, hvis de undlader at opdatere støttevilkårene.

Sådan lyder det fra den økologiske landmand Søren Svennesen fra Barsø. Han frygter, at landmænd fra fastlandet med Bruxelles-støttekroner i ryggen kan gøre især småøerne i Danmark til triste brakørkener uden aktivitet og arbejdspladser.

- Ø-støtten var selvfølgelig ment som en hjælp, da den blev indført. Nu er den i stedet blevet til en trussel for vores lokalsamfund, siger han.

Øens eneste landmand

Stemmeføringen afslører et passioneret engagement hos den 51-årige planteavler og mælkeproducent, som uden tøven har sagt ja tak til at give en lille, guidet rundtur på den smukke ø i Lillebælt. Hvor Søren Svennesen ejer omtrent halvdelen af den godt 200 hektar lille ø og samtidig forpagter de øvrige tre lodsejeres landbrugsjord. De fleste hektar kan pløjes, mens resten er natur og afgræsning.

Især kyststrækningen på Barsø – beliggende blot et par kilometer ud for Genner Bugt mellem Haderslev og Aabenraa men også med et kig til Sydvestfyn – tager sig imponerende flot ud i denne onsdags omskiftelige vejr. Den hyppigt sejlende Barsøfærge er godt og vel et kvarters tid om at nå fastlandet, hvor Søren Svennesen adskillige gange om ugen må hente sine varer. Han er dog begunstiget af, at mælkebilen i det mindste tager hele vejen til stalden på Barsø Bygade.

500 kroner ekstra per hektar

Den lokale landmand er barnefødt på øen.

- Ellers var jeg nok ikke skør nok til at drive landbrug herovre, griner han.

Søren Svennesen kunne imidlertid ikke drømme om nogensinde at brokke sig over bøvl og forhindringer ved at producere fødevarer på en ø. Men han kunne godt tænke sig, at ølivs-fremmende foranstaltninger rent faktisk gjorde ølivet en tjeneste – og det er ikke tilfældet med den nuværende støtte:

- I runde tal får jeg 500 kroner per hektar op til 100 hektar oveni den normale hektarstøtte for at være landmand på en ø. Dét tilskud skal kompensere for de ekstra udgifter og det ekstra tidsforbrug, jeg har for at skabe aktivitet og arbejdspladser på en ø, forklarer Søren Svennesen.

- Problemet er, hvis en kollega fra fastlandet – det kunne for eksempel være en stor svineproducent fra Nordjylland – beslutter at købe jord her på Barsø og lægge de arealer brak. Så kan han udnytte sin egen jord hjemme i Nordjylland bedre – og score de 500 kroner per hektar her på stedet, som jeg ikke kan få, fordi jeg allerede får tilskud til 100 hektar. Fastlandets landmænd får altså 500 kroner, som jeg ikke er berettiget til – de er så at sige 500 kroner per hektar foran mig i konkurrencen om jorden. Og de behøver ikke engang sætte deres ben her på øen, de kan bare omdanne landbrugsarealer til triste, monotone brakarealer, tilføjer han.

Braklagte jorde giver ingen aktivitet

Truslen er reel, hvis man skal tro Søren Svennesen:

- Man ser udviklingen flere andre steder med rigtig meget blomsterbrak, der samtidig er med til at stoppe de unge landmænd, som ellers gerne ville i gang. Der er altså ikke meget liv over braklagte jorde i forhold til landbrugsarealer, hvor forskellige afgrøder i det mindste bliver passet og plejet. Det er nu, vi skal råbe vagt i gevær overfor politikerne. Jeg ved, at fødevareminister Jacob Jensen forstår vores udfordring, men vi vil også gerne se noget handling bag ordene, siger Barsø-landmanden.

Han foreslår, at støtten til ø-landmændene udelukkende kan gå til egentlig produktion, ikke brak. Samt at man fjerner loftet på støtte til højest 100 hektar.

- Det vil gavne øerne. Og selvfølgelig tænker jeg også på mig selv: Jeg er da bange for, at denne øs tre andre lodsejere en dag kan føle sig fristet af et tilbud fra nogen udefra, som åbenlyst har en konkurrencefordel i forhold til mig. Jeg har brug for jorden til mine dyr, som Søren Svennesen formulerer det.

Han vil ikke høre tale om, at han klynker eller i øvrigt taler for offentlig støtte:

- Tro mig: Jeg var hellere fri for dén støtte – hvis det så også betød, at vi var fri for dén trussel fra fastlandet, siger Søren Svennesen.

Kendt for Barsø-ostene

Indehaveren af Bjerggaard har 180 malkekøer, hvis mælk lægger navn til de kendte Barsø-oste. De blev tidligere produceret af Arla for Salling-koncernen, i dag lanceres de i alt syv forskellige ostespecialiteter fra Søren Svennesens bedrift via Naturmælks mejeri i Tinglev. Holstein-kvæget er ved at blive udfaset til fordel for de knap så sultne jerseykøer, hvilket skal afhjælpe problemet med at skaffe grovfoder nok.

Søren Svennesen er gift med Helle, med hvem han har 25-årige Caroline bosat i Aarhus og 23-årige Frederikke med adresse i Odense. Førstnævnte studerer til Agro Business og kommer ofte hjem og hjælper til på bedriften, der udover familien selv beskæftiger to ansatte.

- Jeg er virkelig glad for at være landmand. Man kan godt bande over regler, ordninger og tilskud, men det er fantastisk at kunne forene sin hobby og sit arbejde, fortæller Søren Svennesen.

Han tilføjer:

- Helle og jeg er de eneste af de 10 fastboende på Barsø, som har vores arbejde her på øen. Det forpligter også at bo sådan et sted. For eksempel vedligeholder og passer jeg i dagligdagen den vej, der ellers er kommunal. Vi er virkelig taknemmelige over Aabenraa Kommunes opbakning til færgedriften. Men jeg vil også vove den påstand, at der ikke var meget eller mange at sejle med og efter, hvis Helle og jeg ikke var her. Og så er det jo, man må spørge politikerne: Vil I have noget liv og noget aktivitet på de små øer?