Her er de største spørgsmålstegn ved landbrugsstøtten i 2025

Det danske Folketing skal i løbet af den kommende tid tage stilling til, hvordan man vil håndtere de ændringer i landbrugsstøtten, som er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og de 27 medlemslandes regeringer hen over foråret. Og så venter et svar fra EU, der kommer til at have betydning for braklægningen i 2025.

Det godkendte forslag indeholder ændringer i de såkaldte GLM-krav, som Europa-Kommissionen foreslog tilbage i marts som reaktion på de mange europæiske landmandsprotester, der har været afholdt over store dele af Europa i løbet af vinteren.

GLM-kravene er ufravigelige miljøkrav, der skal overholdes for, at man kan modtage sin landbrugsstøtte. Det er derfor væsentligt, når der ændres i disse midt i en reformperiode.

Vil ikke påvirke 2024

Ændringerne vil først træde i kraft i 2025, da de skal igennem en lovgivningsproces i Danmark, før de kan tages i brug.

De landmænd, der i maj har søgt om landbrugsstøtte har derfor ikke skullet forholde sig til de ændringer, dar har været diskuteret sideløbende med, at landmændene har skullet ansøge om støtte. Ændringerne bliver altså først relevante i 2025.

Vi har samlet de vigtigste ændringer, som der er blevet stemt om i parlamentet, så du hurtigt kan få et overblik over, hvad der er i spil.

Ændring 1: Mere fleksible krav til permanent græs

Det er GLM-krav 1, der omhandler permanent græs, og kravet har til formål at sikre, at andelen af permanent græs i medlemslandene ikke forsvinder for meget i forhold til 2018, der bruges som referenceår. Permanent græs ses nemlig som en gavnlig afgrøde, der blandt andet binder kulstof.

Men nu gives der altså mulighed for, at medlemslandene én gang i løbet af denne reformperiode kan korrigere den andel af græs, som man ellers skulle leve op til.

Det kan gøres, hvis græsarealet »er reduceret som følge af strukturelle ændringer i en medlemsstats landbrugssystemer, der skyldes en betydelig nedgang i husdyropdrættet, der har ført til en betydelig reduktion af behovet for foder og græsningsarealer til husdyr i den pågældende medlemsstat«, som det lyder i den netop vedtagede ændring af landbrugsstøttekravene.

GLM-1 har i Danmark ikke haft den store betydning for den danske landmand, så længe Danmark har holdt sit græsareal på et niveau, hvor det ikke er faldet med tre procent i forhold til 2018.

Ændring 2: Ændring i krav om jorddække

Ordlyden i dette GLM-krav ændres, så der ikke stilles helt så store krav. Hvordan man i de enkelte lande vælger at sætte reglerne for jorddække og under hvilke perioder, det skal gælde under den nye definition, vil formentlig være op til de nationale parlamenters fortolkning.

Ændringen består i at formuleringen »minimumsjorddække for at undgå bar jord i de perioder, der er mest følsomme som fastsat af medlemsstaterne«, ændres til, at man skal have »Beskyttelse af jorden i de mest følsomme perioder«.

Ordet minimumsjorddække fjernes altså fra kravet, og det kan give medlemslandene mere fleksibilitet, når de skal fastsætte deres nationale regler.

Som det er nu i Danmark, er der regler om jorddække fra høst og frem til 1. februar, der dog differentierer i perioden alt efter afgrøde- og jordtyper. Det vil være op til Folketinget, om de nye lovrammer betyder, at der skal laves noget om i Danmark, når det kommer til jorddække.

Der har indtil videre ikke været nogen meldinger om, at der vil kommer ændringer. Men den danske forligskreds har altså muligheden for at foretage dem.

Ændring 3: Afgrøderotation

GLM-krav 7 har været det krav, der har pålagt de danske landmænd at rotere afgrøder på deres marker, men også her bliver der fra nu af lagt op til en noget mere fleksibel ordning.

Hvor medlemslandene tidligere skulle lave regler, der sikrede rotation fra år til år, kan man nu vælge, at man kan leve op til EUs krav ved kun at have forskellige afgrøder. Det er dog op til Danmark, om man vil benytte muligheden for at slække på kravene.

De nuværende regler i Danmark tilsiger således, at der på 35 procent af bedriftens omdriftsarealer årligt skal sås en ny afgrøde, og at man højst kan have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk.

Men fremover behøver der altså ikke være rotation i spil. Danmark kan vælge at have regler, der blot skal overholde visse krav til diversiteten i dyrkningen.

Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er på mellem 10 og 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst to forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord.

Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er over 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst tre forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord, og de to hovedafgrøder må tilsammen ikke dække mere end 95 procent af denne agerjord.

Brakkrav fjernes

Den måske mest velkendte ændring er afskaffelsen af brakkravet, der har været et krav om at braklægge fire procent af alle støtteberettigede arealer.

Man skal dog som landmand ikke nødvendigvis planlægge at pløje alle ens brakarealer op igen. Partierne i forligskredsen vil nemlig gerne beholde kravet, hvis det er lovligt. Regeringen har derfor før sommerferien sendt en forespørgsel til Europa-Kommisionen.

Forspørgslen skal klarlægge, om man i Danmark kan gå enegang og beholde brakkravet nationalt. Hvis Kommisionen giver tilladelse, vil det blive udfaldet, at man fortsat skal braklægge fire procent af sine støtteberettigede arealer for at få landbrugsstøtte.

Selv hvis det ikke bliver tilfældet, vil braklægning af arealerne muligvis være aktuelt alligevel for mange landmænd.

- Kommissionen [har] foreslået, at alle medlemsstaterne forpligtes til at etablere en frivillig støtteordning, der fremmer braklægning. Jeg mener, det er en afbalanceret tilgang

Jacob Jensen (V), fødevareminister

Alle medlemslande pålægges nemlig at have en støtteordning, der giver et vist beløb, hvis man alligevel fortsætter med at lade arealerne være udyrkede. Der vil altså også i Danmark formentlig vedtages en bioordning, der giver støtte til at braklægge. Sådan en ordning eksisterer allerede, men har altså kun givet støtte til arealer, der er blevet taget ud af dyrkning ud over de obligatoriske fire procent.

Den nuværende ordning giver 2.740 kroner pr. hektar ikke-produktivt element samt et tillæg til bestøverbrak på 1.500 kroner pr. hektar, som bliver udlagt som bestøverbrak.

Hvordan satserne bliver for de første fire procent, er altså noget af det, som partierne i forligskredsen skal tage stilling til, hvis man altså ikke får lov til at fortsætte med fire-procentskravet fremover.

- I erkendelse af, at det er vigtigt at fastholde et grønt fokus, har Kommissionen foreslået, at alle medlemsstaterne forpligtes til at etablere en frivillig støtteordning, der fremmer braklægning. Jeg mener, det er en afbalanceret tilgang, lød det således fra fødevareminister Jacob Jensen (V) i en udtalelse i forbindelse med vedtagelsen af ændringerne i Bruxelles.

Nye diskussioner

Ud over de ændringer, der kommer på grund af de aftaler, som blev lavet mellem medlemslande og Europa-Parlamentet i foråret, vil der formentlig også blive kigget på detaljer for den danske udbetaling af landbrugsstøtte inden 2025.

Landene har således hvert år mulighed for at revidere i deres nationale strategi for landbrugsstøtten. Ændringerne skal holde sig inden for den reform for landbrugsstøtten, der gælder frem til 2028, men det kan stadig godt være ændringer med praktisk betydning for danske landmænd.

Sidste års revision førte for eksempel til højere støtte til nogle af bioordningerne og til indførsel af ordningen om bestøverbrak, som har vist sig at blive meget populær i år.