EU godkender støtte til permanent ekstensivering

Nu kan man få støtte til at gøre sine marker ekstensive permanent.

Hvis du vil lave ekstensiv dyrkning på din marker, og gerne vil have, at det skal blive ved sådan fremover, så kommer der nu en ordning, hvor man får støtte til netop dette.

Ordningen gør, at der bliver skrevet servitut om, at der ikke længere kan dyrkes intensivt landbrug på arealet. Til gengæld kommer den så en støtte på cirka 82.000 kroner per hektar.

I høring

Ordningen er her i sensommeren i høring, men der er ikke tvivl om grundstenene i ordningen, som Europa-Kommsionen har vurderet i løbet af sommeren og nu har godkendet.

Ordningen står altså i modsætning til bioordningerne, hvor man kan få støtte til ekstensivering, man hvor miljøgevinsten kan være væk året efter.

Har er gevinsten altså sikret uanset om der bliver skiftet mening eller der bliver talt om et ejerskifte.

Accepterer servitut

Der er tale om en ordning, hvor man kan forsætte med at tage slæt og have græsningsarealer. Men dyrkning af korn vil man atlså frasige sig muligheden for, hvis man indgår aftale om denne, nye støtte.

Servitutten, man accepterer, indeholder forbud mod pesticider, gødning og omlægning. Ved tinglysning bliver disse forbud permanente på arealet. Det fremgår også af servitutten, at arealer senere skal kunne indgå i et større vand- eller klimaprojekt eller tilsvarende, hvis der på et senere tidspunkt planlægges etableret et projekt på arealet.

Læs også