Opgør med hektarstøtten: Landbrugsstøtte skal gå til grønne tiltag og ”de landmænd der mest brug f

Der er lagt op til en stor ændring i EU's landbrugspolitik, når den store CAP-reform skal forhandles på plads de kommende år.

Hektarstøtten bør nemlig vær på retur, og EU's landbrugsstøtte skal fremover gå til konkrete, grønne initiativer og derudover til de landbrug, der har brug for støtten til at overleve. Og flere fonde skal oprettes til at kompensere landmænd for den grønne omstilling.

Det var nogle af hovedbudskaberne, da en arbejdsgruppe 4. september offentliggjorde deres rapport på bagrund af den såkaldte ”strategiske dialog”, som blev igangsat i januar af Europa-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, og som har haft deltagelse af både de europæiske landbrugsorganisationer og grønne ngo’er.

Peger mod landbrugsreform

De budskaber kan altså være oplægget til arbejdet med reformen af landbrugsstøtten, der kommer til at fylde en del i de kommende år, hvor man regner med, at der skal landes en færdig aftale i 2026, som skal træde i kraft i 2028.

Noget af det interessant ved den strategiske dialog er, deltagerne har være interessenter i landbruget og den grønne debat. Mange de interesseorganisationer og lobbyister, der skal forsøge at påvirke reformen om EU's landbrugspolitik, når den skal skrives, har altså allerede været med inde over disse forslag.

- Det er meget positivt, at Ursula von der Leyen nu har sat sig i spidsen for en inddragende proces for regulering af landbrugs- og fødevareerhvervet. Med de store omvæltninger, som erhvervet står overfor, er det afgørende med en dialog. Det er den måde man skaber varige løsninger. Det viser erfaringerne fra den danske trepart også, har det lydt for direktøren for L&F, Merete Juhl.

Bevægelse i L&F

Den danske landbrugsorganisation har været reprænsentret i arbejdet med rapporten via deres europæiske sammenslutning med andre landbrugsorganisationer.

Og visse af pointerne i rapporten har L&F da også bevæget sig hen imod i offentlighed i de seneste par måneder, mens arbejdet har stået på. I maj slog organisationen nemlig fast, at man mener, at landbrugsstøtten skal bruges til den grønne omstilling, hvilket er en korrektion i forhold til tidligere.

Og det stemmer altså og i højere grad overens med pointerne, som tyske Peter Sthrohschneider præsenterede 4. september.

Glæde i ØL

En anden organisation, der føler sig hørt med udmeldingerne er Økologisk Landforening. Politisk chef Sybille Kyed håber i hvert fald, at buddene fra den strategiske dialog kommer til at være sigende for, hvordan arbejdet med CAP’en kommer til at gå i fremtiden.

- Jeg glæder mig over et ret stort sammenfald med vores interesser. Jeg ser mange af de ting, som vi har arbejd for i en del år, og som står i vores egen vision, lyder det fra Sybille Kyed.

Og det er især fokus på den grønne omstilling via lanbrugsstøtten, som begejstrer Sybille Kyed.

- At man understreger, at landbrugsstøtten skal bruges til miljø og klima i stedet for støtte til at eje jord, er et rigtigt vigtigt skridt, som jeg håber, at man følger op på, siger hun yderligere.

Ikke vild med støtte til trængte

Den fremlagte rapport lægger ud over det grønne fokus også vægt på, at støtten skal hjælpe de landmænd, der har brug for den, og altså ikke i lige så høj grad skal være en generel støtte til alle, som man ser det nu med hektarstøtten.

Og opgøret med arealbaseret støtte er der behov for, mener Økologisk Landforening. Men man er mere tilbageholdende over for, at man vil placere penge, hvor der er mest lukningstruet.

- Vi skal holde fast ved, at det er grønne og miljørigtige initiativer, der skal være det bærende. Der kan være nogle specifikke områder, hvor man kan gøre det. Der kan måske være nogle ting omkring bjerglandbrug eller lignende, hvor man siger, at det er vigtigt, at man hjælper dem her med svage betingelser. Men vi synes ikke, at landbrugsstøtten på den måde skal være en indkomststøtte, siger Syblille Kyed.

Skal man ikke bruge landbrugsstøtten til at holde hånden under trængte landbrug, hvis det ikke gavner den grønne omstilling?

Nej, det må i hvert fald være en forudsætning, at de giver et bidrag. De skal ikke trække landbruget samlede grønne bidrag ned, lyder det altså fra Økologisk Landsforening.

Håb om enighed hos organisationer

Men det samlede indtryk af udmeldingerne er altså nogenlunde positive. Og konstruktionen af den strategiske dialog, hvor man har samlet 29 organisationer fra Europa, giver anledning til optimisme for, at pointerne bliver brugt i det kommende arbejde med landbrugsreformen, der skal gælde fra 2028.

- Jeg håber, at det giver et tro hos politikerne, at man har talt med de her organisationer. Så man også tør foreslå det. Man har slået bak efter de mange demonstrationer og er gået i dialog. Det kan vi håbe på, at det har den effekt, at man er mere på samme side, når reformen skal forhandles, siger Sybille Kyed.

Sigter mod 2028

Og arbejdet med den strategiske dialog kom netop efter Europa for et år siden var rpæget af landmandsdemonstrationer. Herefter indkaldte Ursula von der Leyen til et forløb, hvor den tyske Peter Strohschneider stod i spidsen for at høre en lang række parter i Europæisk landbrug for til sidst at få nedskrevet en konklusion på arbejdet.

Meldingen fra Ursula von de Leyen efter fremlæggelsen af resultaterne fra møderne er, at man vil komme med en vision for landbruget fra kommissionens side inden den har siddet i 100 dage.

Da den nye kommission ventes at blive indsat omkring december vil altså betyde, at den vil blive præsenteret omkring marts 2025.

Derudover arbejdes der altså på det første udkast til en ny landbrugsreform. Det udkast skal efter planen være klar til næste sommer, hvorefter der formentlig skal forhandles om aftalen et års tid ind efteråret 2026 skal bruges på endelig godkendelse.

Derefter har medlemslandene 2027 til at gøre klar til de nye regler inden reform vil træde i kraft januar 2028