Bestøverbrak skabte rekordstor interesse for bio-ordninger i 2024, men allerede fra næste år fjernes ordningen igen. Kritikere kalder den dyr og ineffektiv, mens landbruget ærgrer sig over, at et populært biodiversitetstiltag forsvinder.
I 2024 oplevede den danske landbrugssektor en markant stigning i interessen for støtte under bio-ordningen Biodiversitet & Bæredygtighed. En afgørende faktor var indførelsen af tillægget til den såkaldte bestøverbrak.
Fra 2024 kunne landmænd ansøge om et tillæg på omkring 1.500 kroner pr. hektar for arealer udlagt som bestøverbrak – ud over den almindelige støtte på 2700 for at tage jord ud af dyrkning.
Det skabte et kraftigt incitament til at søge ordningen, og resultatet blev et markanthøjere antal ansøgninger.
Blomsterstribernes bannerfører ser hellere EU-støtte til fødevareproduktion
Men allerede nu står det klart, at succesen bliver kortvarig.
Bestøverbrakken forsvinder i 2026
Ifølge udkastet til den kommende bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026, udsendt i høring af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), bliver bestøverbrakken helt fjernet som støtteberettiget kategori fra næste år.
I 2023 blev der ikke søgt nok landbrugsstøtte i Danamrk, og blandt andet derfor blev bestøvertillægget indført for at få flere til at søge bioordningen, hvor de tager jord ud af produktion. I stedet introduceres en ny bio-ordning med navnet ”midlertidig ekstensivering”, hvor støtten målrettes mod arealer på kulstofrige lavbundsjorder og andre ikke-produktive elementer. Bestøverbrak – som i 2024 og 2025 blev brugt bredt på almindelige landbrugsarealer – indgår ikke længere som selvstændigt støtteelement.
Det betyder, at landmænd, som tidligere har udlagt bestøverbrak for at opnå tillæg og styrke biodiversiteten på bedriften, ikke længere kan få støtte for den indsats fra 2026. Fremover flyttes fokus i højere grad over på at undgå dyrkning af lavbundsjorde frem for at så blomsterblandinger på almindelige arealer.
En ordning med delte meninger
Bestøverbrakken har også været omdiskuteret, fordi den af flere er blevet beskyldt for at være en dyr og ineffektiv måde at støtte biodiversitet på.
– Jeg forstår godt, at landmændene hopper på den. Men hvis vi ser på, hvad samfundet får ud af det her tilskud, så synes vi, det er spild af penge. De eneste, der får gavn af det, er dem, som sælger frøene, lød det ved indførelsen fra Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Tallene støtter kritik: Færre bioordninger at vælge mellem i Danmark
Også Økologisk Landsforening udtrykte skepsis over, at der blev givet så mange penge for blot at så blomster.
– Man kan i hvert fald diskutere, om bestøverbrak giver et tillæg, der står mål med effekten. Bestøverbrak er fint, men tillægget er højt, sagde politisk chef Sybille Kyed.
Ordningen blev indført for at gøre det mere økonomisk rentabelt at tage jord ud af produktion, da der blev søgt for få bioordninger i Danmark i 2023, og det lykkedes altså øjensynligt i de to år ordningen med bestøvertillæg har kørt.
Nektartrige blomster var for mange en nem adgang til støtte tillæg på 1500 kroner, der passede godt med, at mange i 2024 havde meget våde marker, der næppe ville give en god høst.
Våde marker har fået landmænd til at søge brakstøtte
Usikker fremtid for de blomstrende arealer
Nu er ordningen altså væk – i hvert fald for denne omgang. Det er endnu uvist, om de mange nektarrige planter, der er blevet sået de seneste år, får lov at blive stående, eller om de igen vil blive inddraget i almindelig drift, når støtten bortfalder.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.