Danmarksdemokraterne om dansk EU-plan: - Det kommer ikke til at ske

Den grønne trepartsaftale – hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening samt Landbrug & Fødevarer blev enige om en storstilet jordudtagningsreform kombineret med en CO2-skat på landbruget – bør inspirere europæiske partnere forud for udarbejdelsen af den næste CAP-reform.

Sådan lyder meldingen fra både Socialdemokratiet og Venstre.

- Det er jo også i landbrugets interesse at være med til at løse samfundsproblemer og -udfordringer. Med den grønne trepartsaftale herhjemme har vi vist vejen i forhold til at lade landmænd producere natur til befolkningen, lød det eksempelvis fra landbrugs- og grøn trepartsordfører Ida Auken (S), da hun forleden deltog i et debatmøde på Christiansborg arrangeret af foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

- Alt det, der hidtil har splittet unge og gamle samt land og by, har vi fundet et svar på. Udfordringerne er jo de samme i resten af Europa, og derfor er det oplagt at tage ved lære af de danske erfaringer i arbejdet med den nye CAP-reform, tilføjede hun.

Noget meget dansk

Ida Auken er imponeret over, hvordan ikke bare et stort flertal i Folketinget men altså også miljøbevægelsen og landbrugets officielle talerør er blevet enige om at tage sårbare og mindre produktive jorde ud af drift.

- Det er i virkeligheden noget meget dansk, at forskellige interessenter sætter sig omkring bordet, taler om tingene og rent faktisk når til et kompromis, sagde socialdemokraten – som dog var realistisk nok til at tilføje:

- Men det hjælper selvfølgelig også altid, når staten kommer med 43 milliarder kroner!

Ligeledes dialog på europæisk plan

På europæisk niveau har der rent faktisk for længst været sammenlignelige drøftelser mellem grønne organisationer og landmænd, som – sekunderet af politikere og forskere – i fællesskab har kigget på landbrugspolitik målrettet klima- og naturformål.

Dialogen mellem de i alt 29 interesseorganisationer blev ledet af den tyske professor Peter Strohschneider. Rapporten »Strategic Dialogue on the Future of EU Agriculture – a shared prospect for farming and food in Europe« blev offentliggjort så sent som i september 2024 og skal efter planen inspirere EU-Kommissionen frem mod udspillet til en ny CAP-reform.

Selv om den aktuelle europæiske rapport på ingen måde lægger op til en CO2-afgift på landbrugsproduktion, sådan som den danske aftale indebærer, er Socialdemokratiets regeringspartner Venstre ikke i tvivl om mulighederne for at inspirere de europæiske kolleger. Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) – den eneste dansker i parlamentets landbrugs- og fiskeriudvalg – har netop taget de første skridt til at løfte den grønne trepart til europæisk niveau.

Forleden var direktørerne Lars Midtiby fra Danmarks Naturfredningsforening og Morten Boje Hviid fra Landbrug & Fødevarer på Asger Christensens opfordring således gæstetalere på et møde i den liberale Renew Europe-gruppe i det europæiske parlament. Her fortalte de to om den danske aftale, hvilket efter sigende gav en god debat med nysgerrige politikere fra hele kontinentet.

Meningen var at overbevise den danske Venstre-politikers parti- og gruppefæller om gevinsterne ved en europæisk trepart for landbruget – hvorefter det konkrete arbejde nu skal begynde i Europa-Parlamentets to udvalg for henholdsvis landbrug og miljø. Det bliver dog en langsommelig proces, understreger initiativtageren, som udover at være politiker i Bruxelles og Strasbourg også er kvægbonde hjemme i Sydjylland.

Vigtigt dansk formandskab forude

Asger Christensens lobbyisme skal også ses i lyset af, at Danmark er EU-formandsland i andet halvår af 2025, hvor den næste europæiske landbrugsreform skal forhandles. Danskerne sidder således for bordenden, når fremtidens støtteordninger bliver drøftet.

Det kan ifølge Asger Christensen få betydning i relation til afsmitning fra den grønne trepart i Danmark. Og det selv om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen – angiveligt hårdt presset af både Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Polens premierminister Donald Tusk – for længst har garanteret, at hun ikke vil foreslå en CO2-afgift på europæisk landbrug i sin kommende regeringsperiode.

- Jeg har – udover debatten med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i Europa-Parlamentet – også holdt flere møder med den nye luxembourgske landbrugskommissær Christophe Hansen, som ved, hvad det her handler om. Han er opvokset på en kvæggård, og det er jo ingen dårlig ting. Christophe Hansen kigger ligeledes mod Danmark. Måske ikke med en en-til-en-implementering af den danske model, men med et kvotehandelssystem, der sikrer en fælles baseline i hele EU og giver lige konkurrencevilkår på tværs af Europa, som Asger Christensen formulerer det.

Incitament-strukturer

Han fastholder sin modstand mod grønne afgifter, hvis de ikke som minimum er indført på EU-plan. Asger Christensen anerkender dog samtidig, at den kommende CAP-reform aldrig kommer til at indeholde en egentlig CO2-afgift:

- Men elementer fra den danske aftale kan også gøre det. Incitament-strukturer af forskellig slags kan have samme virkning som en egentlig afgift. Her tænker jeg blandt andet på at lægge spor ud til en ny landbrugsreform, hvor vi bevæger os fra direkte støtte til flere grønne tiltag. Men vi er nødt til at have landbruget med i dette arbejde, for det er bønderne, der skal leve med resultatet af det, siger han.

- Det giver simpelthen ingen mening, at enkelte lande skal gå solo med CO2-krav mod landbruget. Det er gift for både produktionen og konkurrencen. Jeg er helt med på, at det vil kræve en hel del kopper kaffe at få den grønne trepart fra Danmark introduceret i alle de væsentlige Bruxelles-kontorer. Det ændrer bare ikke på, at i min bog skal vi have ens konkurrence- og produktionsvilkår i Europa. Også selv om der er store geografiske forskelle, lyder det fra Asger Christensen.

- Det kommer ikke til at ske!

Danmarksdemokraterne anført af partiformand Inger Støjberg har hele vejen igennem været modstander af en CO2-afgift på dansk landbrug og er da heller ikke med i den hjemlige aftale om den grønne trepart. Partiets enlige Europa-parlamentariker Kristoffer Storm kalder en eksport af trepartsaftalen til Bruxelles for »noget af det mest urealistiske, jeg nogensinde har hørt«:

- Politikere har det jo med at udlægge deres ønsker som reelle politiske mål. Men hvis nogen tror, at den grønne trepart er gangbar i EU-systemet, kan jeg kun sige: Det kommer ikke til at ske, siger Kristoffer Storm.

- Selv de socialdemokrater, jeg møder i Europa-Parlamentet, afviser idéen. En af dem rystede endog på hovedet, da jeg talte med ham – og udbrød: »Det dér – det bliver aldrig indført i mit land!«. Læg dertil, at der er borgerligt flertal i det europæiske parlament og borgerlige regeringer i det meste af Europa. Det er virkelig, virkelig urealistisk, tilføjer danmarksdemokraten.

Hans kollega i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen (DF), er helt enig:

- Nu kan landmændene herhjemme se frem til en rigtig dyr omstilling, mens den europæiske regulering tydeligvis samtidig står bomstille. De andre lande rykker jo slet ikke på den her dagsorden, mener Anders Vistisen.

Landmandsprotester

Selv om landbrugets organisationer har siddet med ved bordet både i forbindelse med den grønne trepart i Danmark og den strategiske dialog om fremtidens landbrug på EU-niveau, er der tydeligvis også landbrugsmodstand rettet mod begge kompromisforslag.

Vrede bønder har adskillige gange demonstreret mod øgede miljøkrav og flere omkostninger for fødevareerhvervene foran Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles og Strasbourg. Og herhjemme havde protester for nylig sigte på ikke bare brændstof- og kilometerafgifter men også den grønne trepart og de medfølgende CO2-afgifter.