Kan grøn trepart eksporteres? - De er meget imponerede over den rundt omkring

Den grønne trepartsaftale i Danmark – der indeholder elementer som CO2-afgift, jordudtagning og kvælstofindsats – vil tilsyneladende også resultere i et øget kaffeforbrug i EU-hovedstaden Bruxelles. Og måske der ligefrem er behov for at komme endog meget stærke ting i koffeindrikken.

Denne lidt kuriøse afsløring kom for dagen, da Landbrug & Fødevarer under Folkemødet forleden havde inviteret til en debat om, hvorvidt Den Grønne Trepart kan eksporteres til resten af Europa. Her nævnte Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen nemlig, at han »nok er nødt til at drikke en kop kaffe eller to« med såvel landbrugskommissær Christophe Hansen samt adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet, inden den danske aftale eventuelt kan få liv i resten af Europa.

- Trepartsaftalen bliver aldrig kopieret én til én i de øvrige lande. Men jeg kan godt fortælle jer, at de er meget imponerede over den rundt omkring, lød det under debatten fra den sydjyske politiker og landmand.

Det er der slet ikke stemning for

Her var det så, at Asger Christensens kollega i Europa-Parlamentet, Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, med et skævt smil kommenterede på bemærkningen om kaffedrikningen:

- Jeg tror ikke, at et par kopper kaffe er nok, Asger. Der skal i hvert fald hældes noget meget stærkt eller meget giftigt i kaffen, hvis et flertal i det europæiske parlament nogensinde skal stemme for eksempelvis en CO2-afgift på landbrugsproduktion. Det er der slet ikke stemning for. Det kommer aldrig til at ske, sagde Kristoffer Storm.

Det er under det danske EU-formandskab i denne sidste halvdel af 2025, at den næste europæiske landbrugsreform, CAP’en, skal forhandles. Landbrug & Fødevarer ønskede med debatten denne fredag eftermiddag på demokratifestivallen i Allinge at sætte fokus på, hvordan en revision af EU’s fælles landbrugspolitik kan understøtte en teknologidrevet og bæredygtig transformation af landbruget i EU, samtidig med at der sikres en stærk europæisk landbrugsproduktion og en fastholdelse af EU’s status som verdens største fødevareeksportør. Danmark har ifølge parterne i Den Grønne Trepart bevist, at samarbejde mellem landbrug, industri og miljøorganisationer kan skabe løsninger, hvor de grønne dagsordener og en fortsat stærk produktion og høj fødevareforsyningssikkerhed kan gå hånd i hånd. Men kan vi mon få resten af EU med på de samme mål og løsninger, eller er der andre interesser på spil, når EU’s landbrugspolitik skal op til forhandling? Og hvad betyder det for klimaet, landbrugets konkurrenceevne og vores fødevareforsyning?

Asger Christensen understregede under debatten på Landbrug & Fødevarers hovedscene, at en CO2-afgift på dansk landbrugsproduktion absolut ikke er groet i hans baggård. Men at slutresultatet af trepartsaftalen er beundringsværdigt, fordi den enkelte landmand herhjemme – i modsætning til hvad der var lagt op til med de første forslag til en afgift – nu rent faktisk kan sætte tiltag i værk på bedriften, så han eller hun helt undgår at betale afgiften.

- Jeg mener, at vi er kommet styrket ud af den proces, sagde Venstre-manden.

Når Asger Christensen samtidig indrømmer, at den danske trepartsaftale aldrig bliver kopieret 100 procent på europæisk niveau, skyldes det helt åbenlyse forskelle i europæisk kultur. Samt eksempelvis den franske præsident Emmanuel Macrons garantier om ikke at lægge flere restriktioner ned over sine fødevareproducenter.

- Jeg er til gengæld helt sikker på, at ting fra trepartsaftalen kommer til at inspirere til nye incitament-strukturer i den kommende CAP, som Asger Christensen formulerede det i Allinge.

Ros til processen

Danmarksdemokraternes mand i Bruxelles og Strasbourg er ligesom partiformand Inger Støjberg og resten af partiet modstander af den danske CO2-afgift, der i udgangspunktet stiller danske landmænd dårligere end deres europæiske kolleger og konkurrenter. Men Kristoffer Storm anerkender håndværket bag trepartsaftalen:

- Og Asger har helt ret i, at man fra europæisk side roser selve processen i forbindelse med arbejdet. Altså at det er lykkedes så mange forskellige parter at nå til enighed om noget så svært. Der er imidlertid en helt anden politisk kultur ude omkring os, og den samtalekultur kan vi ikke bare kopiere til de øvrige lande. Desuden tager de Europa-parlamentarikere, jeg har talt med – og det er både venstre- og højreorienterede – klart afstand fra indholdet i aftalen, og det er derfor helt utopisk nogensinde at se sådan noget på europæisk niveau. I landene omkring os er der mere stemning for at tilbagerulle klimatiltag fremfor at afgiftsbelægge erhvervslivet yderligere, forklarede Kristoffer Storm.

Nødt til at prøve eksport af de gode idéer

I debatpanelet var også Landbrug & Fødevarers klimadirektør Niels Peter Nørring og Christian Ibsen, som er direktør for den grønne tænketank Concito. Begge er enige i, at den hjemlige trepartsaftale aldrig vil blive eksporteret én til én, men at man bør gøre forsøget på at inspirere omverdenen så meget som muligt.

- Jeg anerkender, at det er dødsvært, men vi er nødt til at prøve. I Danmark har vi chancen for at skabe en anden men også en efter min mening meget stærkere fødevareproduktion. Vi kommer til at vinde på det her. Med både regulering og tilskyndelse skal vi modernisere fødevareproduktionen i hele Europa, for der skal fremover produceres mere mad på et mindre areal, sagde Concito-direktøren.

- Ja, der skal laves flere fødevarer, ikke færre – men med mindre aftryk på klima, natur og miljø. Den kommende CAP bør blandt andet handle om at overføre midler fra den direkte hektarstøtte til de landmænd, som rent faktisk gør noget for den grønne omstilling, mente L&F-direktøren.

Kristoffer Storm er med på at lade lidt mindre end de nuværende 70 procent af landbrugsstøtten være hektarstøtte, men tiderne er ifølge danmarksdemokraten ikke til revolutionære omlægninger:

- Som den sikkerhedspolitiske situation er p.t., er det helt essentielt at sikre fødevareforsyningen her på kontinentet. Det vigtigste i landbrugspolitikken er derfor at producere fødevarer i Europa. Der er ingen som helst grund til at gøre livet usikkert for landmændene. Men jeg er med på, at det er til danske landmænds fordel med en belønning for alt det grønne, og derfor kan man da godt dreje en smule på knapperne og procenterne, sagde Kristoffer Storm.

Forbrugerne efterspørger stadig kød i stor stil

Både Asger Christensen og Kristoffer Storm advarede i øvrigt under debatten imod at droppe eller kraftigt reducere i kødproduktionen på et tidspunkt, hvor både FN og OECD da også forudser en stigning i den internationale efterspørgsel:

- Verdens befolkning ønsker flere animalske proteiner, og forbruget skal afspejle sig i produktionen, mente Asger Christensen.

- Folk begynder jo ikke at spise flere bælgfrugter, fordi man stopper landbrugsstøtte til kødproduktion. Så bliver kødet bare produceret et andet sted, supplerede Kristoffer Storm.